![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
88
og heller ikk$ helt sjældent Hund og Hest. De norske Skibsgrave
fra Oseberg og Gokstad ved Kristiania Fjord, henholdsvis med
Gravlægning af Kvinde og Mand, viser os den gamle hedenske
Udstyrelse i sin rigeste Udfoldelse — med Osebergdronningen var
henlagt saa at sige hele en Storgaards Inventar, — men i ringere
Afspejling finder vi ogsaa hos os den hedenske Udstyrelse helt til
Hedenskabets (officielle) Ophør. Samtidig beretter Araberen Ibn.
Fadhlan om en Høvdings Gravfærd hos de bort fra Norden flyt
tede Vikinger i Rusland, hvor Brandgraven synes bibeholdt, vel
at mærke, med et saare rigt Udstyr, hvori Menneskeofret ikke
fattes. Det samme afspejler sig i Baldersagnet; ogsaa Balder bræn
des paa sit Skib, og ikke blot Hustruen Nanna, men ogsaa en Dværg
bliver hans Følge til Hel. I sin oprindelige Skikkelse er Sagnet vel
ældre end Vikingetid, men den Form, hvori vi har det, synes paa
virket af den storslaaede Høvdingegravfærd, som i hvert Fald
Norge kunde opvise. Ret beset er vel dette, at Ligbrænding og
Skibsgravfærd findes i Forbindelse med hinanden, netop et Vid
nesbyrd om de ældre og yngre Led i Sagnets Beretning. Saaledes
finder Hedenskabet sin sidste, storslaaede Udgang. Og det er ogsaa
det sidste Glimt fra de Tider, da Ligbrænding døde bort som Grav
skik. Den var i Virkeligheden i Danmark saa at sige død, før Kri
stendommen kom med sit Krav om Legemsgravens Anvendelse.
Der var ingen Kamp at føre.
Helst skulde denne Fremstilling af Ligbrændingens Historie i
Danmark slutte hermed. Der e r dog endnu en Parentes at tilføje.
Det er foran berørt, at der er visse Omraader, hvor
Ligbræn
ding
i Danmark kendes lige til Oldtidens Slutning. Dette gælder
dels Vendsyssel og Dele af Hanherrederne, dels navnlig Lolland.
Der kunde anføres ogsaa enkelte andre, mindre Omraader. Højst
sandsynligt drejer det sig dog her om Tegn paa en Fremmedinva
sion. I disse Grave ligger oftest et Baallag, alt fra Baalet uden
Sortering eller Renselse, dækket af en lille Høj, der kan være rund,
aflang eller tresidet. I enkelte Tilfælde synes der at have været
en Slags Markering af et Skib, ved en Stenlægning. De saakaldte.