Previous Page  92 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 423 Next Page
Page Background

88

og heller ikk$ helt sjældent Hund og Hest. De norske Skibsgrave

fra Oseberg og Gokstad ved Kristiania Fjord, henholdsvis med

Gravlægning af Kvinde og Mand, viser os den gamle hedenske

Udstyrelse i sin rigeste Udfoldelse — med Osebergdronningen var

henlagt saa at sige hele en Storgaards Inventar, — men i ringere

Afspejling finder vi ogsaa hos os den hedenske Udstyrelse helt til

Hedenskabets (officielle) Ophør. Samtidig beretter Araberen Ibn.

Fadhlan om en Høvdings Gravfærd hos de bort fra Norden flyt­

tede Vikinger i Rusland, hvor Brandgraven synes bibeholdt, vel

at mærke, med et saare rigt Udstyr, hvori Menneskeofret ikke

fattes. Det samme afspejler sig i Baldersagnet; ogsaa Balder bræn­

des paa sit Skib, og ikke blot Hustruen Nanna, men ogsaa en Dværg

bliver hans Følge til Hel. I sin oprindelige Skikkelse er Sagnet vel

ældre end Vikingetid, men den Form, hvori vi har det, synes paa­

virket af den storslaaede Høvdingegravfærd, som i hvert Fald

Norge kunde opvise. Ret beset er vel dette, at Ligbrænding og

Skibsgravfærd findes i Forbindelse med hinanden, netop et Vid­

nesbyrd om de ældre og yngre Led i Sagnets Beretning. Saaledes

finder Hedenskabet sin sidste, storslaaede Udgang. Og det er ogsaa

det sidste Glimt fra de Tider, da Ligbrænding døde bort som Grav­

skik. Den var i Virkeligheden i Danmark saa at sige død, før Kri­

stendommen kom med sit Krav om Legemsgravens Anvendelse.

Der var ingen Kamp at føre.

Helst skulde denne Fremstilling af Ligbrændingens Historie i

Danmark slutte hermed. Der e r dog endnu en Parentes at tilføje.

Det er foran berørt, at der er visse Omraader, hvor

Ligbræn­

ding

i Danmark kendes lige til Oldtidens Slutning. Dette gælder

dels Vendsyssel og Dele af Hanherrederne, dels navnlig Lolland.

Der kunde anføres ogsaa enkelte andre, mindre Omraader. Højst

sandsynligt drejer det sig dog her om Tegn paa en Fremmedinva­

sion. I disse Grave ligger oftest et Baallag, alt fra Baalet uden

Sortering eller Renselse, dækket af en lille Høj, der kan være rund,

aflang eller tresidet. I enkelte Tilfælde synes der at have været

en Slags Markering af et Skib, ved en Stenlægning. De saakaldte.