Previous Page  91 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 423 Next Page
Page Background

87

sidst anførte Grave fandtes et Kloled af

Bjørn.

Dette maa sikkert

forstaas som Levningen af et Bjørneskind, hvorpaa den Døde har

ligget paa Baalet. Graven, hvorfra dette stammede, var ogsaa i

andre Henseender meget ualmindelig, fra en Gravhøj paa

Voer-

bjerg

Banke i Underup Sogn, GI. Skanderborg Amt. Urnen fandtes

nedsat under Jordfladen under Højen, og over denne simple Grav,

hvori der af Oldsager kun fandtes et Bæltebeslag af Sølv og en

Benkam, var rejst en Høj af meget anseelige Dimensioner, 4,5 m

høj, overvejende af Sten; en Bautasten uden Indskrift synes at

have staaet i dens Top. Graven var fra Folkevandringstiden. Der

er fra denne Tidsalder i Hovedsagen kun simple Grave, med ringe

Udstyr, men af og til fremkommer et rigt Fund. I en Legemsgrav

fra Addit, Midtjylland, laa strøet ituskaarne Dele af 2 Guld­

armringe !

I Almindelighed findes i disse senere Urnegrave kun Smaa-

genstande af den almindeligste Art fra Dagliglivet og Dagligdragt,

Bøjlenaale, Spænder, halvt eller helt smeltede Glasperler og lign.,

stundom Levn fra Baalet, til andre Tider uden Spor af Brand. Et

Par Gange er i Grave fra romersk Tid fundet en lille Jernnaal med

Øje, maaske Syredskab, indesluttet i et tyndt Benrør. Forvirrin­

gen i Begreberne faar et slaaende Udtryk, naar der mellem Benene

fra Baalet findes Rester af

Spillebrikker.

Tiden efter Folkevandringstiden, 500—800

e.Kr.

, er gennemgaa-

ende ret ringe oplyst. I det hele trænges i denne Tid Ligbrændingen

stærkt tilbage. I højere Grad som almindelig Skik kendes den over­

vejende kun fra visse lokale Omraader; og ikke meget anderledes

er det i

Vikingetiden,

hvis Grave af simpel Art kan være vanskelige

at skelne fra den »efterromerske« Tids. Tilsammen omfatter disse

2 Perioder de sidste 4 Aarhundreder, der kan regnes for førkriste­

lige, til Kristendommens endelige Sejr, ved 1000 e. Kr. Vel er

Antallet af Grave, der med Sikkerhed kan henføres til disse Aar­

hundreder, forholdsvis beskedent. Men det typiske er

Legemsgra-

ven,

endnu med et fyldigt Udstyr, omend af anden Art end i

Tiderne forud, med Vaaben i Mandsgraven, ikke sjælden Ridetøj,