![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
87
sidst anførte Grave fandtes et Kloled af
Bjørn.
Dette maa sikkert
forstaas som Levningen af et Bjørneskind, hvorpaa den Døde har
ligget paa Baalet. Graven, hvorfra dette stammede, var ogsaa i
andre Henseender meget ualmindelig, fra en Gravhøj paa
Voer-
bjerg
Banke i Underup Sogn, GI. Skanderborg Amt. Urnen fandtes
nedsat under Jordfladen under Højen, og over denne simple Grav,
hvori der af Oldsager kun fandtes et Bæltebeslag af Sølv og en
Benkam, var rejst en Høj af meget anseelige Dimensioner, 4,5 m
høj, overvejende af Sten; en Bautasten uden Indskrift synes at
have staaet i dens Top. Graven var fra Folkevandringstiden. Der
er fra denne Tidsalder i Hovedsagen kun simple Grave, med ringe
Udstyr, men af og til fremkommer et rigt Fund. I en Legemsgrav
fra Addit, Midtjylland, laa strøet ituskaarne Dele af 2 Guld
armringe !
I Almindelighed findes i disse senere Urnegrave kun Smaa-
genstande af den almindeligste Art fra Dagliglivet og Dagligdragt,
Bøjlenaale, Spænder, halvt eller helt smeltede Glasperler og lign.,
stundom Levn fra Baalet, til andre Tider uden Spor af Brand. Et
Par Gange er i Grave fra romersk Tid fundet en lille Jernnaal med
Øje, maaske Syredskab, indesluttet i et tyndt Benrør. Forvirrin
gen i Begreberne faar et slaaende Udtryk, naar der mellem Benene
fra Baalet findes Rester af
Spillebrikker.
Tiden efter Folkevandringstiden, 500—800
e.Kr., er gennemgaa-
ende ret ringe oplyst. I det hele trænges i denne Tid Ligbrændingen
stærkt tilbage. I højere Grad som almindelig Skik kendes den over
vejende kun fra visse lokale Omraader; og ikke meget anderledes
er det i
Vikingetiden,
hvis Grave af simpel Art kan være vanskelige
at skelne fra den »efterromerske« Tids. Tilsammen omfatter disse
2 Perioder de sidste 4 Aarhundreder, der kan regnes for førkriste
lige, til Kristendommens endelige Sejr, ved 1000 e. Kr. Vel er
Antallet af Grave, der med Sikkerhed kan henføres til disse Aar
hundreder, forholdsvis beskedent. Men det typiske er
Legemsgra-
ven,
endnu med et fyldigt Udstyr, omend af anden Art end i
Tiderne forud, med Vaaben i Mandsgraven, ikke sjælden Ridetøj,