97 / 423
93
Skikke paaviselige i Forums ældste Grave fra 9.
—
8
.
Aarh. f. K r.6)
I visse fornemme Slægter, bl. a. Scipionerne, synes Jordfæstelsen
at have holdt sig som en hellig Vedtægt meget langt ned i Tiden;7)
Cicero siger, at Sulla var den første af Comelierne, der lod sig
brænde — for selv at undgaa den Skæbne, han havde ladet sin
døde Fjende Marius’ Ben vederfares: at adsplittes.8) Men naar
Plinius beretter, at Ligbrænding indførtes som et Nødværn for de
jordfæstede Lig mod Skænden af Fjendehaand under de mange
Krige,9) turde det være hans egen Gisning snarere end en sand
Tradition.
Forholdet synes at have været, at Medlemmerne af de for
nemme Slægter gravsattes ubrændte i Familiegravene ved Via
Appia, og at de allerfattigste Borgere begravedes ubrændte i Masse
grave; mens den velhavende Ridder- og Middelstand brugte Lig
brænding som et Udtryk for deres Velstand. En Baalfærd kunde i
Republikkens sidste Tid udarte til en ødsel Sørgefest, naar Lig
toget med Sørgemusik i Spidsen, under Grædekoners Klageraab,
førte Liget, liggende paa en Baare, synligt for alle gennem Rø
gelsesskyerne fra Røgelsespanderne, gennem Gaderne, over Forum
ud til Baalhoben af kostbart, vellugtende Træ udenfor Byen, hvor
den dødes nærmeste Frænde, med bortvendt Ansigt, tændte Baa-
let.10) Selve Bisættelsen foregik ogsaa uden for Byen, paa den
dødes egen G rund ; th i fælles Gravpladser var ikke yndede, og kun
Vestalinder,Triumf atorer og senere Kejserne maatte begraves inde
i Byen. — For de faa fattige, der blev brændt, formede Baalfær-
den sig knap saa pompøst, idet de ved Nattetid, ved Fakkellys,
blev baaret til den offentlige Brændingsplads, af libitinarius’ Sla
ver i en lukket Kiste, for der at blive behandlet yderst raat af
Pøbelen. In tet Under, at den fattige foretrak en værdigere Be
handling i de ubrændte Ligs Massegrave.
I Kejsertidens Begyndelse var Ligbrændingen blevet saa almin
delig, at Tacitus kalder den »en romersk Skik«;17) men paa hans
Tid. — o. 100 e. Kr. — synes dens Tilbagegang allerede at være
begyndt, og mod Slutningen af det 4. Aarh. er den ganske forsvun