Previous Page  100 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 423 Next Page
Page Background

96

vaskede og klædte dem — og ramtes kort Tid efte r selv af

Soten«.21)

I denne Skildring møder vi tydelige Levn fra Hedenskabets

Gravskik: alle Trækkene i Omsorgen for den døde, Tillukningen

af Øjne og Mund, Ligets Vask og Iklædning er hedenske Træk. Selv

den græske Skik, at klæde Liget i ren t Linned, optoges af Old­

kirken — ja man tillagde endog Pave Eutychianus et direkte Paa-

bud derom.22) Den traditio christiana,23) vi møder omkring Aar

300, kæmper følgelig mod disse Levn; omend enkelte, som de

Ligene vedlagte bevarende og duftende U rter, var en Nødvendighed

i de kristne Katakomber, hvor de efterlevende Trosfæ ller skulde

mødes til Gudstjenester. De kristne i Ægypten havde den Skik at

balsamere deres Martyrer for at bevare dem som Mumier i Menig­

heden, men da skred den hellige Antonius ind og tvang Menig­

hederne til at begrave deres døde Martyrer.24)

Hvor mærkelige Udslag Oldkirkens Vedhængen ved Hedenska­

bets Former end fik — eet møder vi ikke: Ligbrændingen. For

Oldkirken stod denne Skik som en Tilintetgørelse af Opstandelses-

haabet, tilmed var Baalfærden kommet til at staa som Hedenska­

bets Symbol. Det er derfor forstaaeligt, at de førende kristne inden­

for Oldkirken gik imod Ligbrændingen, navnlig K irkefaderen Ter-

tu llian ; denne afviser stejlt Ligbrændingen ved at ligne den ved

Helvedes Ild .25) Forestillingen om Ilden som Udødelighedens For­

midler var og blev fremmed for Oldkirken, som langt mere nærede

Jødernes Forkærlighed for det spirende og groende — selv om

Sædekornet laa blandt Grave.

Gennem disse kaotisk blandede Forhold af Hedenskab, Jødedom

og Kristendom voksede da i det 4. Aarhundredes Begyndelse den

kristne Kirkes fælles Gravskik frem: Hvor næ rt forbundet Menig­

hedernes Medlemmer end var, saa begyndte nu de gejstlige Embeder

at udsondre sig —»- deriblandt Gravernes. Saasnart Menighederne

havde opnaaet at faa en fælles Gravplads, overdroges Arbejdet til

fossores, Begyndelsen til vore Gravere. Nede i Katakomberne var

Gravergerningen et vigtigt Hverv, som ofte gik i Arv fra Fader til