![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
102
Gang giver Biskop og Menighed den døde Fredskysset; den kolde
Pande salves til Tegn paa Sejren over Livet . . . . Salmesangen for
stummer, Forbederens Bøn fører alene den døde til det sidste
Leje.26)
Haardt havde K irken kæmpet, inden Toleranceediktet af 312
med eet gjorde Kampens K irke til et Sejrens Rige af denne Verden
— med Fred for Menighedernes Gravkult. Kirkens Sejr blev Gra
venes Sejr, Martyrgravenes Triumf! Basilika efter Basilika rejstes
over Helgengrave.27) Laa andres Grave til Hinder, ryddedes de
bort, for at Helgengraven kunde komme til at ligge frit for K u l
ten28) — var Helgenen jordet for fjern t fra den Kirke, som viedes
ham, flyttedes hans jordiske Levn der hen. Det første Klosters Stif
ter, den hellige Antonius, bad derfor saa mindeligt om at maatte
blive jordet paa et lønligt Sted, for at skaanes for Trosivrernes
Brud paa Gravfreden.29) Trosiveren synes endog stundom at have
hjulpet sig med uægte Helgenben, siden et Kirkemøde i Kartago
o. 400 maatte indskærpe, at »memoria martyrum« kun maatte stif
tes, hvis Relikvierne var paaviseligt ægte.30)
Martyrkulten banede da paa sin Vis Jordfæstelsen Vej til selve
Gudshusene — snart fulgte Menighedens Grave efter, th i de from
mes Bønner ved Martyrernes Grave avlede brændende Længsler
efter at hvile evigt næ r den hellige Grav. K irkefaderen Augustin
fandt det vel ligegyldigt for Sjælenes himmelske Vel, hvor Legemet
end blev jordet; men han nægtede ikke, at de kristnes Forbøn styr
kedes ved, at Graven lagdes i en Helgengravs Ly.31) Æ rkediakonen
Sabinus fandt derimod, at de kristne hellere maatte leve efter de
helliges Lignelse — ellers baadede Gravfælliget intet.32)
Al Manen til Trods drev Menighederne paa for at velsignes
efter Døden ved den hellige Gravs Nærvær. I Katakomberne havde
de trosivrige købt sig Gravsteder næ r ved Martyrgravene; dyrt
havde Graverne taget sig disse helligede Grave betalt — Kirken
havde intet faaet — gav de end til Gengæld ofte Arvingerne Ret til
at sælge Gravstedet!33) Fra Midten af 5.Aarh. overtog Kirkens Be
gravelsesforstandere Salget af Gravsteder;34) samtidig havde Jo rd