112 / 423
108
Lægfolk til at ønske sig jordet i en Munkekutte, sagtens i Troen
paa, at den hellige Dragt rensede Legemet for Synd; det mest
kendte Eksempel paa dette fromme Ønske er Erik Plovpennings
Brev af 1241.15)
Et Paabud om Ligdragten stod fast: K irken forbød helst Ligenes
Jordfæstelse i Dagligdragt, saaledes som det var blevet Skik i
Italien .16) De verdsligt klædte Lig, der er fundet i danske Grave,
har da ogsaa saa godt som alle været klædt i Højtidsklæder, saa-
vidt Levnene af guldindvirkede Silkestoffer o. lign. tillader at
Et af de bedst bevarede, klædte Lig fra Middelalderen. Kvindegrav i Roskilde Domkirke.
(Tegning. Nationalmuseet).
slutte sig til Ligdragtens Dele; det eneste fu ld t klædte Lig fra den
tidlige Middelalder, der er fundet, er en Kvinde, jordet i Fest
skrud (se B illedet).17)
Tvættet og k læd t blev Liget lagt paa Baare for at føres bort
fra Hjemmet under Bøn og Salmesang.18) Det var Skik at bolde
Nattevagt over den døde; men i denne Skik brødes Hedenskab og
Kristendom om hævdvundne Former, som laa K irken for næ r ved
hedensk Gravskik — en af K irkens Mænd formanede derfor
Gejstligheden til at skride ind mod »hedensk Sang og overtroisk
Mumlen« ved Ligbaaren.19)
Paa en aaben Baare, synligt for alles Blikke, førtes Liget til
K irken og siden til Graven. Som Regel foregik Jordefærden saa
tidligt som muligt, oftest paa Trediedagen efter Dødsfaldet; men
ved fornemme Begravelser trak det tit længere ud .20) Den døde
blev baaret til sit sidste Hvilested af sine Standsfæller,21) dog var