113 / 423
109
det Kvinder fo rbud t at bære Ligbaaren. I det berømte Bayeux-
Tapet fra 11. Aarh. er gengivet et saadant Ligtog: Kong Edward
Confessors Jo rdefæ rd i 1066. Liget bæres, dækket af et Tæppe,
paa en Baare af otte Mænd, medens de to Klerke kimer med smaa
Klokker ( se B illede t).
Tidlig om Morgenen førtes Liget da ind i Kirken til Sjæle
messen, th i uden forudgaaende Messe maatte intet Lig jordes22) —
til Gengæld maatte Messen læses hver Dag, undtagen Langfredag
Edward Confessors Jordefærd i 1066, gengivet paa Bayeuxtapetet.
(E. Ekhoff: S :t Clemens Kyrka i Visby.)
og Paaskesøndag.23) Velsignet af Kirken førtes den døde derefter
til Graven — den signede Grav.
Indvielsen af Graven foretoges af Præsten med Vievand —
til Fordrivelse af Dæmonerne; derimod synes Røgelsen kun at
skulle modvirke Liglugten — enkelte Kirkelærere ophøjer tillige
Røgelsen til et Symbol paa de troendes Forbøn og den dødes gode
Gerninger.24) Forinden Liget sænkedes i Graven i sit Ligklæde
det mærkelige Fund paa Kolding Graabrødre-Kirkegaard,20) hvor
Ligene synes at have været jordet paa Ligbaaren, er formentlig en
Undtagelse — havde man lagt glødende Trækul i Gravens Bund
til Tegn paa, at dette Sted til evige Tider var unddraget Almen
hedens Brug.26) Med Ansigtet mod Øst og i hvilende Stilling'7)