LigbrændingensHistorieDanmark

105

paa en mærkelig, from Vis sammensmeltede hedensk med kristen

Gravkult — og det er i deres Midte, vi første Gang møder den

kristne Gravskiks Fuldbyrdelse: den viede Grav. Ved den hellige

Radigundis Jordefæ rd spørger Gregor af Tours: Hvad skal vi gøre,

hvis Stadens Biskop ikke kommer? Hvad om dette Sted, hvor den

jordede skal hvile, ikke vorder viet paa hellig Vis?55) Velsignelsen

af Graven er Bispens Ret, saa har det været Skik blandt kristne

Franker! Om denne Signen er en gammel kristen Skik, ved vi ikke.

Graven har været Hedning som Kristen hellig — men har den

været indviet? Overleveringen fortæller intet sikkert herom, før

vi ved denne Grav staar overfor dette Symbol paa Kirkens Magt til

at løse og binde, som blev dens tunge Vaaben gennem Aar-

hundreder.

Frankerne, Sakserne og Angelsakserne kristnede Norden, Nord

boerne tog deres Kirkes Gravskik i Arv; men den tog lang Tid om

at sejre over Nordens gamle Gravskikke. Karl den Store havde

tvangskristnet Sakserne og under Dødsstraf forbudt deres hedenske

Oldtids Gravskik: Ligbrændingen50) — men Kristendommens Ud

vikling hos os h a r været et Fredens Værk, dens Gravskiks Sejr

ligesaa. I Aarhundreder ha r Kristendom og Hedenskab kæmpet

om Nordboernes Sind, inden disse stemtes ind efter den nye Lære;

vi ved intet om, hvorledes Gravskikkene har kæmpet, kan kun

gisne, at Overgangen ha r været ganske jævn.

»Den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde

Danerne kristne«57) — Kong Harald I — har rejst Nordens første

Kristusbillede, indhugget i den store Jellingesten, mellem sin

hedenske Faders Gravhøj og sin kristne Moders Høj, tuet af

Faderen. Haraids Skifte mellem hedensk og kristen Gravskik

var Nordens Skifte, saavist som Knytlingesaga fortæller, at

han var den første danske Konge, som lagdes i viet Jord.58)

Dette Skifte møder os igen i vore Landsbykirkers Indskrifters Vak

len mellem Odin og Kristus.59) Kan hænde vil nye Fund ved