105 / 423
101
jødisk Oprindelse, men af K irken stemt ind efter græsk Metrik og
paa græske Melodier.18) Jordefærden foregik en til tre Dage efter,
ved særligt højtidelige Begravelser gik der en Uge imellem Døden
og Begravelsen;19) i Gallien gjaldt det for særlig sømmeligt og
ærefuldt, naar Begravelsen kunde foregaa saa hurtigt som muligt,
for at Liget ikke skulde være gaaet i Forraadnelse, inden det blev
jordet.20) Tiden for Jordefæ rden var i den senere Kejsertid blevet
rykket frem til højlys Dag;21) Kejser Julian Apostata havde vel
forbudt Begravelser ved Dagslys, for at Ligtogene ikke skulde for
styrre Gudernes Dyrkelse,22) men efter hans Død faldt Forbuddet
bort. Af Hensyn til de kristnes Gudstjeneste over den døde var det
nødvendigt at føre Liget ind i Kirken om Dagen; trods Dagslyset
fulgte man dog stadig Ligbaaren med blussende Fakler og tændte
Lys, men disse havde nu kun symbolsk Betydning.23)
Paa Slægtninges eller Venners Skuldre bares da Ligbaaren ind
i den Kirke, under hvis Tag eller paa hvis Kirkegaard, den døde
skulde begraves, for at den døde kunde være blandt Menigheden
for sidste Gang. I Oldkirkens Dage havde de forfulgte kristne al
drig forsømt at mindes den døde ved en Mindegudstjeneste over
hans Grav, skulde den sejrende Kirke da ikke hilse den døde i
Gudshuset, der var rejst over en særlig elsket død — en Helgen
eller Martyr. Gregor af Tours fortæller, at Ligbaaren blev stillet
paa tværs af Kirkeskibet parallelt med A lteret;24) men en anden
gejstlig Forfatter ved dog at gøre Forskel paa de døde, idet han for
tæller, at en præsteviets Lig blev stillet foran Alteret, mens Læg
folks og Munkes maatte blive nede i Skibet.20)
Bønnen for den døde, Takken for Guds Miskundhed mod ham,
messes af Biskoppen — Klerkene svarer ud af den hellige Skrift:
Forjættelsen om Opstandelsen og det evige Liv. Salmesangen toner
gennem Kirken. Den dødes Navne forkyndes — de senere dødes
føjes til: Menigheden maa ikke glemme at bede om Guds Naade
for sig og sine. Biskoppen beder paa ny over den døde: Oh Gud!
forlad ham hans Fejl, indlad ham i de helliges Samfund. For sidste