LigbrændingensHistorieDanmark

103

fæsteiserne søgt fra de trange og overfyldte Katakomber bort til

anden viet Jord — o. 409 synes den sidste Jordefærd at have fun

det Sted i Katakomberne3u) — Fremtiden var Kirkegravenes; men

det gik knap saa let for de troende at faa Lov at hvile under K ir

kens Tag.

I Italien og Afrika synes Begravelser i Kirkerne ret tidligt at

være blevet en almindelig Gravskik. Kirkefaderen Ambrosius om

taler saaledes Kirkegrave som en given Skik;36) han lod sin Bro

der — skønt denne endog kun var Lægmand — begrave inde i K ir

ken ved en Martyrs Side og ønskede selv at blive jordet under

ålteret i sin K irke.3') De indenbys Begravelser maa have taget

stærkt til, siden Kejser Theodosius i 381 maatte forbyde enhver

Begravelse i Byerne og udtrykkeligt betonede, at Begravelserne i

Helgenkirkerne var indbefattet under Forbuddet.38) Men i Østen

har Kirkens Ærbødighed for de hellige Levn forment de fromme

.døde Adgangen til selve Kirkens Indre. Krysostomos fremhæver

udtrykkeligt, at Kejser Konstantin og hans Sønner endog har reg

net det for en Æ re at blive jordet i Apostelkirkens Forhal i Kon-

stantinopel,39) og han ud taler sig skarpt mod Begravelser inde i

Byerne.40) I sit berømte Lovværk har Kejser Justinian 1 da ogsaa

indskærpet Forbuddet mod Kirkegrave,41) og et armenisk Kirke

møde har paa samme Tid udtalt sig imod almindelige Begravelser

i K irkerne.42)

Trods al Modstand blev Kirkegravene dog stedse almindeligere,

idet Fyrste- og siden Bispegravene banede Vejen. Omkring 450

kunde Kejserinde Pulcheria i sin Bøn til Pave Leo I om en Grav i

Konstantinopels Apostelkirke til Biskop Flavius Lig paaberaabe

sig, at Bispens Forgængere hvilede der43) — og med Kristendom

mens Sejrsgang over Europa fulgte Kirkegraven i dens Spor som

en gængs Gravskik. Senest vandt Kirkegravene frem i Frankerriget,

Spanien og England. Siden det 5. Aarh. jordedes Merovingerne og

senere Karolingerne i deres Riges K irker,44) hvor en Del frankiske

Bisper ogsaa gravsattes;45) men Kilderne beretter ogsaa, at mangen

Bisp eller Abbed endnu i det 6. Aarh. jordedes udenfor Byen eller