110 / 423
106
Hedeby, vor Kristendoms Arne, melde nyt om dette Trosskifte —
indtil da faar vi tro :
I Fred og med Fred kom Kristendommens nye Gravskik til
Danmark.
III.
Den signede Grav.
Kristendommens Landnam i Norden lyste Kristenfreden over
Gravene i Kirkens hellige Vi, gav dem Kirkens Gravskik i Vold.
Laa en kristen for Døden, kyste Kirkeklokkernes Kimen Vætterne
bort fra den døendes Vej og kaldte Menigheden til Bøn for den
henfarende Sjæl.1) Med rungende Slag meldte Klokken, naar den
døde havde udstridt — to Slag for en Kvinde, tre for en Mand;
havde den døde været en Kirkens Tjener, hørtes det af Slagene,
hvor mange ordines han havde haft.2) Tilsidst faldt alle Klokkerne
i Slag for at signe Dødens Vej.
Under Bøn blev den døde siden vasket og klædt i sit H jem ;3)
det mærkelige Mammen-Fund kunde tyde paa, at Tvætningen og-
saa kan have fundet Sted ved hedenske Grave, siden en Spand og
en Bronzekedel er fundet der.4) Tvætningen var vel ikke fore
skrevet i den hellige Skrift, dog havde den fæstnet sig som en
from Skik og Brug.5) Men om Ligets rette Klædning var der
Tvivl; somme fulgte Sydens gamle Skik: at svøbe Liget i en Svede-
dug, omvundet med lange Baand,6) andre gjorde Forskel paa rige
og fattige, lagde disse i en haaret Bodsdragt, hine i Svededuge.7)
I Danmark synes det ret snart at være blevet almindelig Skik,
at den døde lagdes i Graven i hvide Klæder, Renhedens og
Uskyldighedens Symbol; hvorvidt det virkelig skulde være Hed
ningernes hvide Daabsdragt, der blev de kristnes Dødsklæder,
synes dog tvivlsomt8) — gamle Kalkmalerier i Hjørlunde Kirke
paa Sjælland med Billeder af Lazarus’ Opvækkelse fra de
døde, viser Lazarus svøbt i en saadan folderig, hvid Ligdragt (se
B illedet).9) De kristne, frankiske Krigeres cervicorium,10) en
Hjortehudsligdragt, der allerede omtales i Heltekvadene, blev i