103 / 423
99
Saa længe de kristne Menigheder havde været forfulgte, havde
Graveren været Gravenes Vogter, følgelig en vigtig Tillidsmand;
men med Sejren blev hans Embede en Byrde, idet han gjorde sig
det yderst indbringende ved at tage store Gebyrer, ogsaa af de fat
tige.5) Følgen blev, at dette Embede og disse Gebyrer maatte af-
Den hellige Cesarlons Jordefærd. Cesarion var Livlæge hos Kejserne Constans og
Julian Apostata, døde 369. Miniature i et græsk Haandskrift fra 9. Aarh.
(Efter P. Lacroix: Vie militaire et religieuse au rnoyen age).
skaffes — men andre Misbrug traadte i Stedet. Fra det 4. Aarh.
blev Gravene til Fals, og dette pinlige Forhold varede længe ved,
trods Pave Gregor I ’s Indskriden ;6) endnu 619 melder en Indskrift
om Købet af paagældende Grav.7)
Det afgørende Skel mellem Oldkirken og dens sejrende Arvta
ger laa dog i et langt væsentligere P lan: den sejrende Kirkes fjend
ske Stilling til ikke-troendes Grave. Medens Oldkirkens kristne
broderligt havde delt Gravpladserne med Hedningerne,8) vendte
® KÅlCApeiOCGNTAipiAZO.