18 / 187
formation af Prinsesse Caroline. Om Lørdagen blev han
„i jævn Skridtgang kjørt frem og tilbage i en „konge
lig-smudsig“ Vogn som en i B ly indfattet Diamant“,
og han udførte sit „kjedsommelige Arbeide“ som den,
der „med blid Stemme behersker en hel Hær af plumpe,
tykhovede og langhalsede Mohrer“. Men han kunde ellers
godt lide samme Kongedatter, og bragte hende den
Compliment at tilegne hende Klaverudtoget af „Sove-
drikken“. Han saae ofte Casorti som Pjerrot, som og-
saa Heiberg beundrede, og mente, at naar Bøger var
En imod, Musik forhadt og Mennesker utaalelige, havde
man kun Casorti at holde sig til. Han kjørte ud til
Sofienholm med Konferensraad Brun, i hvis Hus han
fra tidligst Tid var kommen ligesom hos Kirsteins.
Et nyt Bekjendtskab gjorde han, ret efter sit Sind,
med Kuhlau. Denne hørte han spille ved en Koncert,
og han var ganske med, helt begeistret. „Kuhlau“,
skrev han til Heiberg, „er en af de faa Kunstnere,
som med Bach, Haydn, Mozart, Gluck, Schulz og —
med ganske smaa Bogstaver — W eyse har udvalgt sig
til Symbolum: tragt først efter Gemyttet, saa kommer
Effekten af sig se lv“.
Om sligt skrev han til sin unge Ven i Stockholm,
som en Dag overraskede ham ved et Brev, der frem
kaldte en Strøm af Henrykkelse og Glæde. W eyse
havde ligesom Fru Gyllembourg savnet Varme i Ludvigs
Skrivelser, der var dem for kolde. „En saadan Varme
havde jeg ikke tiltroet dit Hjerte“, skrev W eyse tilbage.
„Men har Du, som din Moder siger, altid i Hjertets
12