16 / 187
Uværdig. Hun rev sig løs og mit hele Væsen blev for
bestandig sp littet“. I en saadan Stemning satte han
sig ofte hos Gyllembourgs til Klaveret, og Heibergs
Moder skrev til Sønnen: „Weyse sidder og spiller saa
deiligt, at han er færdig at faa mig til at græde“. En
anden Gang skrev hun: „Han spillede En Sjælen ud
af Livet to hele Timer“. Men saadanne Sjælstilstande
varede dog sjældent længe ved, og W eyse skrev til
Heiberg: „Det var nu igaar, men idag er jeg munter
og kvik, og ved at se mig selv i Speilet kan jeg ikke
opdage en eneste mismodig Rynke“.
Brevvexlingen mellem W eyse og Heiberg førtes
mærkeligt nok paa Tysk. W eyse ytrede, at det gene
rede ham at skrive paa Dansk. Han var dog Sproget
fuldkommen mægtig og i det Hele Sprogmand. A t
Heiberg ogsaa vilde svare paa Tysk, bragte ham ingen
Laurbær. W eyse paaviste ham en Mængde grammatikal
ske Feil og sagde, at det var ubegribeligt, at han havde
bestaaet ved Eksamen i Tysk. Det Brev, som var Gjen-
stand for denne Kritik, maatte W eyse læse op — lige
som alle de andre Breve til ham — for Moderen og
Stiffaderen, og han sørgede da for at lade Bommerterne
blive borte og sætte det rigtige i Stedet. Dette var ham
ikke engang tilstrækkeligt. Han klippede nemlig bag
efter alle Ordene med Feil ud og sendte Heiberg en
Tegning af det saaledes medtagne Brev. Han bad Heiberg
skrive Dansk, da han ellers forekom ham helt fremmed.
Hos Gyllembourgs havde W eyse i denne Periode sit
bedste Tilflugtssted. Han kom der næsten daglig, tidt
10