12 / 187
W eyse var dødelig forelsket i den smukke og mu
sikalske Grossererdatter Julie Tutein, og A lt tydede
paa, at hun ganske delte hans Følelser. Han skulde
kun erklære sig — og det gjorde han i fuld Fortrøst
ning til det gunstige Svar. Men hendes Fader havde
haft let ved at komme under Veir med Forholdet,
Partiet var den rige Mand altfor ringe, og han havde
paa Forhaand dikteret Datteren Svaret. Knusende lød
det for Elskerens Øren, da hun saa uventet frem-
mumlede Noget om, at hun vel ikke var nogen Prin
sesse, men . . . Meningen var tydelig nok og han styrtede
afsted. x)
Han havde faaet et Choc, som han aldrig helt for
vandt. Han komponerede sin Elskovs Svanesang „Der
Eichwald brauset — ich habe gelebt und geliebet “ og
dermed var han, hvad Komposition angik, saa temme
lig færdig for en Aarrække. Uheldigvis befandt han
sig i en Alder, hvor Aarene sjældent ustraffet kastes
bort. Født 5. Marts 1774 i Altona, i en Urtebod, som
han sagde, var han i 15 Aars Alderen fader- og
moderløs kommen til Kjøbenhavn.2) Kapelmester Schulz
tog sig faderligt af ham, underviste ham og lod ham
i tre Aar være Medlem af sin Husstand. Han gav de
største Løfter, komponerede Symfonier og Andet, men
fremfor A lt glimrede han i det Private ved sine
Klaverimprovisationer. Han maa efter Frieriet en Tid-
*) A. P. Berggreen: C. E. F. Weyses Biografi,
s) Han havde en Stiffader ved Navn Weber, til hvem Forholdet var
godt, og Halvbrødre.