Sbev
funbe giøreé mange Anmoerfningcr: men vt vW ^
fun antegne nogle faa. Æ^‘
fom cUcrk figer;
S
3
?an j
„ vilbe bog iftejnb e ubevægelige eller ueftcrtryffelige Tan? 1
„ fer i hPi poeffe?,, (gorcrinb. @. i 2 . ) giver bet i . og
a . d . langt fvagere, enb man havBc bem tilforn.
Ævor-
for og i i . d . bet utybcligcrc O rb, 5retiimebc, i Øtebet
for igctiningerne ? deb fmøgc i 3. d . tænfte vi ffrar paa
Tobaf. ----- Orbet cr, om vi iffe tage geil, øiæ llanbff,
©g alt fdr færffilt provincialff til at faae Øteb i cn dibel-
Overfættelfe, naar ber cr ct anbct mcerc brugeligt veb Æaan-
ben, for E r. ffcysc.
S
3
?an maatte nof
gorfatteren«
@runbe, hvorfor han i 4. d . overfætter: m in ^ crre .
Øaalebe«, fom han har ovctfat bet 8. og 9. d . , ffulbc
ntan iffe tænfc, at bet var hebraiff Pocfic. — Og naar
man nu har læff bcnne nye Overfættelfe, cr bet fnart ube-
gribcligt, hvorlebc« gorfatteren fan have bc Tanfer, at
„
benne pfalmc inbeholber tvenbe T a ler, nemlig be fer
„
førffe der« ©Ub« gabcren«, fom bc fer fibffe
3
®fn
CÆfifit Øønncn«.,, (gorer. 0 . 6 .)
den 104. pfalme.
W aif. S ib .
d ra b .
1 3 . „Æ an vanbcr diergc-
„Æ an vanbcr dicrge af
„ n c of ffnchøicØaler; gan- „ fineø ah lc; mcb binc© icr-
„bet mætte«afbine@icrnin- „ningcr« grugt mætte« et-
„ ger« grugt.
„ hvert ganb! Æan frcmbrin-
14. „Æonlober©ræ«groe „ ger ©ræ« for gæe, Urter
„fo rgæ e, og Urter tilS
3
?en- „ t il SDJenneffet« Tiencffc,
„ueffen« Tiencffc;
foc at „ ja ubførcrdrøb af forben;
„ fremføre d rø b af forben.
„ Enb d i i n , ot glæbe SDionb«
15* „ O g d iin glæber ct „ Jjic rte ; fornøier golf« Jjo-
„ tOlcnneffc« Æ icttr, at han« „ veber meb O lie ; d rø b un-
„A n fig t bliver frybcfulbt af „ bcrfføtter
„ O lie ; og drøbet vcbcrqvæ-
„ ger ct S
3
?cnncffc« Æ icrtc."
.
Ævab er vel vunbct vcb en nye ffiverc Overfættelfe? —
Og man fan iffe fporc, at gorfafteren fienber noget til
iT lichaelio eller
614
Kiøbøwhavnffc nye Eftcrtetningec
^
d e n