380 / 434
hvorbon bet tgfJiæcc, fovlebc« bctt ttæffert atftb tit SRiétatife
vcb ben Sloe« man ubøjer ovcr ftne ,egne dahre.
Øvaret
Ubfalbcc iffc tit gorfatteren« Søftcr, falbcvøfommcn fførrC
titbage paa
enb ffvi« t)art: eoetig og uben Øtøi ffavbb
iibfrommct (inc d j r e for ‘Pub(ici$)inc, og mcb dcffcbcm
heb biet be« dom, bcr vitbe fcelbc« ovcr bem; og bcrfom enb
Tittcn og Arbeibct fulbfommen ftemme ovcrecn«, faa fevlcé
bet bog ficlben, at jo gæferen bct)olbcr en SJliétanfc tilbage
©m gorfattcrpné ‘Pralcric, ber iffe fan væw en retlfaffcn
§^anb ligegylbig. gorfatteren af nærværcnbe Øfrift hjvi
Jé af ben Aorfag giort flogcrcr VmJan meb mere Øttjcb
havbe gaoettftværf«, nbcn i gorveicnatpaaflaacSRoc«, og
hebrage-ffnc gæferc mcb gorventningcr, fom h«» entcnjfw
har funnet eller iffe givet ffg Umage, for at opfylbc.
%cn
hør! httorlebe« ffan bcgynber: „ d c gfæbffe ©uber«Æmorte
„ ffger hon: inbeholber faa ftor cn moenøbc af be «lb#
„
ftc Itiberø dcgivenhcber, og tit Albcrbommen« Kun^
„
ffab nøbvcnbige Efterretninger , at biffegortællingcr , bet
„ cre ubbragnc af Ovib ogbe forncmftc ^abel Hcerevc, og
„ i Dnbretning, (Drbcn og mange gocElaringcr oft
„
vige fra be hidtil beFicnbtffte mythologter, iffe
fan være biffe dibenffabcr« Elffcrc uvelfomne. "
det
laber altfaa til, at gorf. har ubgivet bijfe gortællinger, for
vcb gablen« Æicip
bibrage fft til
Op(y«mng;
men hvorfor har W« j«ff^ valgt bijfe ? var ber iffe ffere ber
gcunbcbe ffg paa be ælbffe Ttbcr« Æ‘ffaHe, enb juff bcnnc,
gorfatteren har anført? dog! lobo« cnbogfætte, at gor:
fattercn« Øfrift inbeholbteu faa plena cnumeratio, fomvel
var muelig, mon ba alt bcttc i Øanbhcb funbe bibragcnogel
Gitfecligt til at oplyfe Albcrbommen« Æ»ffvrle ? d i tvoe nci.
At ben gamle gabel-gære inbeholber cn Stogbe virfcligcTl^
^ragclfer i Opbigtclfen«
3
«bflæbtting, cr en Øanbhcb fon
albcle« iffe cr nye.
Kun Øfabe, at man uben be gamU
Æifforieffrivcre« deilcbning fom ofteff er temmelig uvi«.
hvor man i bettc gabclrige ffal finbc Øanbhebcn ogl)vorOp
higtelfe, og ot man altfaa mcb Slyttefan bcticne ffgaf Æiffo:
rien til gabclcn« Oplyéning, men iffe ret vel
vice verla,
gorfatteren ffger vibcrc, hau« dærf afviger i (Drbcn og
3nbrctning 'fra bc Jibtil bcficnbtcffc SJlyJologicr. d c
aiør bet og virfclig; thi i Øtebet for ffine fæbvaiiligff tnb:
’
bceli
T f l
Kiø6enh«vttffc nye Eftcm tttinget