Kjøbenhavnske Efterretninger om lærde sager 1779

meget utybeligt fagt, unb fftr derjmcifefnng.

^<*9* I4 5

taler gorfatteren om englamme, ber veb ‘Pygmalioné Offer

tre ©ange fotr op t'æt oeb denerié Øtøtte-

Ooib hår vcb

ftt ter accenfa apicemqve duxit ujwatvivlelig iffe mecntan*

bet enb-'Offerfiammen felv, ber / naar.ben brænbte got iÆøi*

ben, blev af be ©arale holbt foret lyffeiigt Omen. ■ Enbnu

et Ercmpel raaa vi anføre, og bet ffaaer‘Pag. 129.

„

>cc

r, derggott Tmolu« beffieg fein ©ebftrgc, unb frbnte fein

„ grauc« Æaupt mit E ijenloub.

A u f feincn W in d ; mu»

„ ftm bie E ich en

u r» rfw e ich cii bie ben 6 ch « fe æuf#

„ hielten.

O v ib iu f h«t h^r mome fvip (enior confedit,

bctte paffcr fig og bebre for en ditrggub, ber iffe pleiebe at

giøre lange Skifer fra fin Æftmffavn, enb bet gorfatteren

har; at diergguber forcffille« ofte bcfranbfcbe, cr beficnbt,

arboribus maa berfor efter vorlSReening pao bettc Øteb ffaae

ligefom qveicus ncben for, totum pro parte, og aures li-

bcrare maa faalebe« være at bortlæggc be ovcrfføbige dlabc*

franbfc, ber forhinbrebe gyben at fomme til Orncne.

d e t

efterfølgenbe qvercu tantum & c. giør bette upaatvivleligt.

Stof om gonæUingcrne felv, niiom A nmæ tFn ing cvn c: biff

fe inbcholbe unbertiben ganffc nyttige ffiønt tillige ganffe bc-

fienbte Oplyéninger af Albcrbommen« Ælfforicffriverc, bog

iffe heller frie for abffillige Urigtigheber, hvUfc vi vel funbc

anfpre, hvi« »i iffetroebe, at bet, vi allcrebc har fagt, var

tilffræffeligt til at give Unbetretning om øfriftet« Eharaf-

ter, og tillige frygtet vcb mere dibtløftigheb at fnlbc vore

gæfcre befværligc.

T il Ø lutning følger cn temmelig uftilb-

^ænbig Eompilation af Albcrbommen« dcretningcr uber ben

H'lt beficnbtc Ting.

d i inbfec iffe , hvab bcfynberlig Æcnfigt

til at ticne fine SRebborgere fan have bevæget gorfatteren

til at fficnfc derbcn ct ø fr ift of bettc Ølag«.

k n fiben

oi iffe er i ø tanb til at ubffnbc bette ø frift « politiffe og

ittcroriffc Slyttc, faa cr bet falbet o« inb, at maaffce gor-

'otteren har havt Æ^ufigt til een eller anben egen occonomiff

Jorbecl. T il bcttc ønffe vi ham af Ækrtcc gyffc, og unbe

meb gornøielfc hau« ø f r if t al ben Affætning iblant han« eg-

leganbémænb, fom han fclv fan ønffe ffg.

7 8 J