140
B jørn Kornerup
arbeydede af Træe, saa at
Peripheri en
beklæder det heele
Dække, og Spidserne udskyde sig trindt omkring uden
for Dækket.
Nogle af Sognefolkene beklage, at Dørren til Prædike-
stoels Trappen er alt for høy, saa at de ikke kunde see
Altaret i deres Stole; Dersom dette kunde forandres uden
kiendelig Vanziir, var det meget got.
Alt dette
r ecommander e s
til m ine høystærede Herrer
Professores,
Deres grundigere Omdømme, og gunstige
execution.
Christ ianshavn
1te
Nov.
1771.
J
.
Hv i d
.
Næste Gang man hører om Prædikestolen, er i en Skri
velse af 7. August 1772 fra J. Hvid til Magistraten. Heri
meddeler han, at da den hidtilværende Prædikestol var
af en saa slet Bygning,6 at den paa ingen Maade svarede
til Kirkens overmaade skønne Altertavle, og desuden var
i brøstfæ ldig Stand, saa havde Præsten faaet det over
draget af en Velynder i Sognet, som havde skænket
500 Rdlr. til en ny Prædikestol,7 at bringe Arbejdet i
Stand. Hvid var traadt i Forbindelse med Harsdorff,
W iedewelt og Als, der lod forfærdige en Model af en
Prædikestol, som havde vundet allerhøjeste Bifald. Kon
gen havde endog betænkt Kirken med en Gave til dette
Formaal.8 Paa denne Baggrund lod Hvid nu Modellen
frem stille for Magistraten til Godkendelse, idet han op
lyste, at de nævnte Kunstnere havde paataget sig den
videre „Exsecution“ ved dygtige Haandværksmestre.9
Hvids Skrivelse blev frem lagt i et Magistratsmøde den
12. August 1772, og samme Dag afgik der et Svar, der
er i høj Grad karakteristisk. Magistratsherrerne vilde
ikke nægte, at det var meget „ros- og takværdigt“,