157 / 467
144
Bjørn Kornerup
Kirkeværgerne det dog rettest at indberette, at da Pro
fessor Harsdorff havde givet Ordre til at hugge en For
dybning i Pillen til Anbringelse af Prædikestolen, havde
man ladet to Haandværkere prøve, om Pillen kunde bære
det. Deres Erklæring gik ud paa, at det kunde ske „uden
mindste Hazard“. Man udbad sig da Magistratens Reso
lution til at gaa videre med Arbejdet, hvilken ogsaa blev
givet (den 21. Juni 1773).15
Bag Brevvekslingen i denne Sag skimter man en ejen
dommelig Modsætning. Paa den ene Side staar Kirkens
initiativrige, maaske lidt selvraadige Sognepræst J. J.
Hvid, paa den anden Side Kirkepatronerne, Københavns
Magistrat, der vistnok havde Lyst, men ikke Mod til un
der de foreliggende Omstændigheder at skabe Vanske
ligheder, og som derfor maatte indskrænke sig til lidt
syrligt at give Luft for en ikke ubegrundet Følelse af
Krænkethed over at være blevet forbigaaet, da Sagen rej
stes.
Imidlertid blev Prædikestolen opsat og indviet af
Stiftsprovst Hvid 24. Søndag efter Trinitatis, den 21. No
vember 1773.16 Den vandt straks Datidens Beundring.
Sammenligner man den i dens nuværende Skikkelse med
Hvids oprindelige Forslag, ses det let, at der ikke er ble
vet ret meget tilbage af dette, ikke stort andet end det
foreslaaede Skriftsted, Apostlene og Duen under Prædi-
kestolens Himmel. Den grundige Omformning skyldes
sikkert Harsdorff.17 Baade ældre og nyere Forfattere har
været enige om at tilskrive denne Kunstner Hovedparten
af Arbejdet (vel i Forbindelse med W iedew elt). Derimod
synes Peder Als ikke at have spillet nogen større Rolle,
skønt det dog var til ham, Hvid i første Række henvendte
sig.
Misstemningen mellem Københavns Magistrat og Vor
Frelsers Kirke, dens Sognepræst og Kirkeværger, forto