160 / 467
EN LAVSSAG FRA CA. 1 8 4 0
A f S I G U R D J E N S E N
H
istorien skrives af de sejrende. I første omgang i
hvert fald. I den strid, der i 1800-tallet stod om
lavene, blev de taberne, og for eftertiden blev den sej
rende liberalismes tankegang slået fast som den rigtige.
Det blev den ubestridelige sandhed, at lavene havde hæm
met det frie initiativ, havde været en klods om benet på
erhvervslivet, havde været irriterende varefordyrere.
I vor tid er man begyndt at se lidt anderledes på sa
gen. Nuancerne i billedet dukker frem. Man er blevet
klar over, at spørgsmålet ikke er så helt ligetil. Tyde
ligst falder det i øjnene, at håndværkerlavene udførte
visse sociale funktioner, f. eks. ved at understøtte enker
syge. Og heller ikke handelslavene eller deres yngre
brødre korporationerne tør uden videre affærdiges som
blot skadelige elementer. Nærværende redegørelse for en
enkelt sag, som beskæftigede et enkelt lav en lille tid
engang omkring 1840, skulle være et bidrag til at be
lyse disse nuancer i billedet af striden mellem lavene
og det frie in itiativ. Det er en ganske banal sag, en sag
af den slags der var snesevis af i de år, men netop der
for en typisk sag.
Den opstod, da en the- og porcelænshandler i Køben
havn i foråret 18,39 ansøgte kongen om tilladelse til at
handle med frø.
Nu var det sådan, at handelen med hver enkelt vare