163 / 467
150
Sigurd Jensen
At handlende inden for de forskellige lav af og til faldt
for fristelsen til at handle med varer, der sorterede un
der et andet lav, er menneskeligt. Men lavene og deres
oldermænd var naturligvis på vagt overfor sådanne
overgreb. Stridigheder i den anledning med eller uden
øvrighedens medvirken hørte til dagens orden.
I denne situation indsendte kaptajn ved det borgerlige
artilleri, the- og porcelænshandler samt hørhegler Fride-
rich Laurits Lemvigh den 19. marts 1839 en ansøgning
til kongen om tilladelse til at handle med frø.
F. L. Lemvigh var kommet af godtfolk.3 Faderen var
provst til Vemmelev og Hemmeshøj sogne i Slagelse her
red Jacob Lemvigh, moderen, Abel Kathrine Svitzer, var
godsejerdatter; hendes fader Laurits Svitzer havde ejet
hovedgårdene Jerstrup i Skam herred på Fyn (1757-—58),
Agersvold i Tuse herred, Holbæk amt (1760— 77) og
Bøstrup i Løve herred, Holbæk amt (1778— 91 ).4 F. L.
Lemvigh var født 14. september 1798, 26. april 1822 var
han blevet gift med Gunild Marie Møller.
Han havde fået sin uddannelse på handelskontorer5 og
ikke bag en disk. Det havde den ubehagelige følge for
ham, at han, da han ønskede at tage borgerskab som
selvstændig handlende, ikke kunne komme i den næring,
der havde hans største interesse, nem lig hørkram. Der
imod lykkedes det ham 1. maj 1821 at få borgerskab som
porcelæns- og pottehandler med ret til tillige at handle
med vestindiske, ostindiske og kinesiske varer, hvad der
i praksis først og fremmest ville sige the og tobak. The-
handelen havde pottehandlerne fået tillagt i 1817, idet
man havde fået den opfattelse, at the ikke havde godt
af at blive forhandlet sammen med andre urtekramva
rer.6 De såkaldte the- og porcelænshandlere udgjorde
ikke noget lav, men dannede en korporation, d.v.s. en af
øvrigheden påbudt sammenslutning.7
Handelen med potter og the gav imidlertid ikke den