248 / 467
2 3 4
Kamma Struwe
Landsbyen Emdrup .
Navnet Emdrup har i århundreder været knyttet til et
eller flere bondebrug, der blev en landsby, som først for
svandt i 1902, da dens jord sammen med store arealer
blev indlemmet i Københavns kommune, hvori Emdrup
nu er et forstadskvarter. Emdrup tydes som Imbris-torp1
og er dannet af et gammelt personnavn, Imbri, som for
længst er gået af brug; torp-navnet gør det sandsynligt,
at Emdrup er opstået mellem 900 og 1100.2
Der findes enkelte oplysninger om Emdrup i m iddel
alderen. Kong Valdemar d. 1. skænkede store jordarea
ler til Roskilde bispestol, mens Absalon var biskop der,
og i 1167 bekræftede Kong Valdemar i et brev, at han
som gave overlader biskop Absalon „Havn“ og anden
ejendom, deriblandt også to hovedgårde i Brønshøj sogn,
nemlig Husoma (det nuværende Husum) og Emendrop
(det nuværende Emdrup). Herigennem bekræftes sted
navneforskernes antagelse af, at Emdrup er grundet i
den tidlige middelalder; det oplyses, at Emdrup er en en
kelt gård i 1100-tallet, og det skønnes, at Emdrup sam
men med de store jordarealer i Københavns nærhed i
tiden før 1167 har været kongelig ejendom .3
Roskilde bispestol ejede Emdrup fra Absalons tid til
reformationen. I 1370 lod roskildebispen optage en for
tegnelse over sine jorder, i denne latinske jordebog om
tales Imberdorp (Emdrup) under Hjortholm som to bol
jord med en mølle og godt fiskeri.4
Ved reformationen beslaglagde kronen alt kirkegods,
og Emdrup kom på den måde atter under kronen, men
kun en kort periode, for i 1548 gav Christian d. 3. Kø
benhavns magistrat Emdrup by som len uden al afgift.5
Emdrup omfattede da fire gårde, men de indlemmedes
ikke i byens jorder, og 1573 gik ejendomsretten tilbage
til kronen igen ;6 i markbogen fra 1682 omtales de fire
gårde endnu som tilhørende kongen.7