254 / 467
240
Kamma Struwe
Truelsen, sin jord sam let nord for Emdrupvej, på begge
sider af Buddingevejen og derfra helt ned til Lundehus
søen, hvor den gamle landsby lå. Anders Espensen fik sin
jord sam let i samme vestlige ende af bymarkerne, men
syd for Emdrupvejen (på samme side som Emdrupborg),
og de strakte sig ned til lystgården; denne lod deltes se
nere i Østre og Vestre Bøllegård. En tredie lod blev jor
den syd for Emdrupvej fra Emdrupborgs jord til Lyng
byvejen; denne lod hed en tid Hammershøj, senere Sø
gård, og den gamle gård eksisterer endnu under dette
navn, overtaget af Københavns kommune og indrettet
til børneinstitution og bolig. Den fjerde lod ved ud sk ift
ningen var Hans Hansens, han fik arealet mellem Lunde
hussøen og Emdrupvej, hvor den gamle mølle havde lig
get. Emdrupborgs nuværende grund var på forhånd und
draget fællesskabet, og der fandtes foruden den og de
4 egentlige gårde i landsbyen mindre arealer til huse,
som ikke her skal om tales.13
Endnu 100 år efter udskiftningen bevarede Emdrup
sin landsbyidyl urørt af København, hvis indbyggerantal
i 1800 passerede de 100.000, 1850: 134.000, 1880: 235.000
og 1901: 360.000. De sidste årtier af 1800-tallet, da ind
byggertallet i København sprang så voldsom t i vejret,
forblev ingen af de omliggende distrikter urørte af ud
viklingen, selv om hovedparten af tilflytterne fik bolig
på Vesterbro, Nørrebro og siden Østerbro, for alle måtte
bosætte sig, hvor der var veje, sporvogne eller andre tra
fikm idler; men mange af industrivirksomhederne fly t
tedes efterhånden ud i Københavns nabolandsbyer.
Emdrup Dampvaskeri byggede 1878 ved Emdrupvej,
Hannibal Sander flyttede 1885 sin gam le virksomhed til
Emdrup, og enkelte boliger byggedes på grunde, der blev
udskilt fra de gamle gårdes jord. Anvendelsen af Emdrup
som industrikvarter opstod ganske p lanløst, ligesom Kø
benhavns vækst var sket uden plan, men efterhånden