256 / 467
2 4 2
Kamina Struwe
1901— 02 opnåedes enighed om en indlemmelse af me
get store arealer, Vigerslev, Valby, Enghave, Vanløse,
Brønshøj, Utterslev og Emdrup, og desuden de to Sund
byer på Amager, derved udvides Københavns areal fra
2.140 ha (1867) til ca. 7.000 ha (1902 ).14
Emdrup og de øvrige dele af Brønshøj sogn havde med
sin landlige bebyggelse kun sogneveje og kendte ikke til
offentlige transportmidler; den første opgave, Køben
havns kommune måtte løse, for at byens borgere kunne
udnytte de nyerhvervede arealer, var derfor forbedring
af vejnettet og transportmidlerne. Pengem idlerne til ud
bygning af vejnettet var karrigt tilmålt, og derfor byg
gedes en væsentlig del af det nye hovedgadenet op på de
eksisterende veje, der ofte — som Emdrupvejen — op
rindeligt var markveje.15
Emdrupvej var i 1902 9 alen bred og havde grøfter på
begge sider, men vejen fik underjordisk afledning af
overfladevandet, grøfterne kastedes til, og vejen udvide
des flere gange, før den fik sin nuværende bredde af
18— 20 meter.
Fra 1880’erne sendte Københavns mange selvstændige
sporvejsselskaber hestesporvogne til Nørrebro og Trian
gelen, i 1898 begyndte en elektrificering af driften, og i
1904 sendtes en linie fra Triangelen ad Øster Allé og
Lyngbyvej, og endelig i 1931 forlængedes denne linie til
Emdrupvej.16 Slangerupbanen åbnedes i 1906; den havde
tæt ved den gamle landsby sin station Emdrup.
1917 begyndte kommunen at bygge den i 1901 fore
slåede Tuborglinie, der skulle forbinde Hellerup og Van
løse; efter datidens skik lod man vejen gå i kurver for
derved at kunne føre den over grunde, kommunen havde
erhvervet. Denne vejlinie ramte Emdrup i centrum og
afskar en af byens grunde fra Emdrup Sø og snittede i
Emdrupborgs grund; med Tuborgvejs anlæg forsvandt
det gamle Emdrups landsbyidyl.