258 / 467
244
Kamma Struwe
området, men alligevel er det lykkedes gennem parkan
læggene at lade lidt af Emdrups tidligere landskabelige
skønhed overleve i industrialiseringens og befolkn ings
tilvækstens tidsalder.
Ly s tgården i Emdrup .
I tiden
me l lem 1661 og 1670
udskiltes den ejendom,
der senere fik navnet Emdrupborg, fra Emdrup landsby.
I februar 1661 fik
Johannes Breme r
skøde på Emdrups
fire gårde, og han anlagde i Emdrup en have og lod der
bygge et hus. Bremer var fra Lübeck og havde været
præst ved Mariakirken i Flensborg; da Frederik d. 3.
1648 blev konge, gjorde han Bremer til sin hofprædikant
og konfessionarius. Bremer, som hørte til de udpræget
tyske elementer i Frederik d. 3.’s omgivelser, beholdt
denne stilling til 25/12 1670, da han døde, nogle måne
der efter han havde holdt ligprædikenen over Frede
rik d. 3.
I årene 1661— 1664 udlagdes store arealer krongods til
statens kreditorer, både velstående folk, der havde lånt
kongen penge, leverandører og håndværkere, der havde
tilgodehavender stående, og embedsmænd, der havde
løn til gode; det var som kronens kreditor, hofpræsten
i 1661 overtog de fire gårde i Emdrup for 2.858 rdl.1T
For resten fortæ lles det, at kongen i 1660, „da souveræ-
n iteten var stadfæstet, regalerede Bremer for bevist tje
neste derved med en karet, som på den tid var usædvan
ligt, og var den første præstekaret“ — det er jo fristende
at tro, at denne nye karet har transporteret magister
Bremer uden for byen til hans have. Kronen forbeholdt
sig forkøbsret, og Emdrup kom igen i kongens eje.
i .
mart s 167i
fik rigsmarskalk
Johan Christoph v . Kö r -
bitz
af Christian d. 5. skøde på „en plads i Emdrup, hvor
afgangne magister Johannes Bremer havde ladet anlægge
en have tilligemed bygningerne derpå“, v. Körbitz var fra