259 / 467
Emdrup og Emdrupborg
245
Sachsen; på Christian d. 4.’s tid kom han i tjeneste ved
det danske hof, og i 1646 blev han naturaliseret som
dansk adelsmand og indgik senere ægteskab med en
dansk adelsdame. Under Københavns belejring i 1659
ydede v. Korbitz en militær indsats, og i 1660 efter ene
vældens indførelse gjorde Frederik d. 3. ham til rigsråd,
rigsmarskalk og assessor i Højesteret, Stats- og krigskol
legiet. v. Korbitz hørte ikke til Frederik d. 3.’s nærmeste
rådgivere, men indtog en sikker position ved hoffet og
bevarede den under Christian d. 5., der udnævnte ham
til medlem af det nyoprettede geheimeråd i maj 1670.
v. Korbitz’ nye have var næsten rektangulær af form,
bredden var 125 alen i øst og 128 alen i vest, og længden
var 251 alen i syd og 286 alen i nord. På grunden lå der
to bindingsværkhuse på 22 fag, og der var opsat planke
værk på 68 fag. Havepladsen var takseret til 37^ rdl.
og huse og plankeværk til 160 rdl. -— beløbet afkortedes
i køberens fordring på kronen.18
v. Korbitz døde i 1682, og
Melchior Werhagen,
der var
forvalter på Gyldenlund, overtog Emdrup-ejendommen
efter ham i
i680’erne,
men købs- og salgsår kan ikke op
lyses. 28/1 1689 købte hofpræst
Hector Gottfried Masius
lyststedet.
H. G. Masius var en lærd tysk teolog, som storkansler
Frederik Ahlefeldt fattede interesse for i begyndelsen
af 1680’erne, da han en kort periode prædikede i Set. Pe-
tri Kirke og privat holdt forelæsninger på universitetet.
Imellem 1682 og 1687 var Masius legationspræst i Paris,
men han kaldtes i 1686 til kgl. hofprædikant og til pro
fessor i teologi ved Københavns universitet. Masius for
blev som professor i 23 år og fik ved sin lærdom og nid
kærhed stor betydning for studiet af teologi i landet. Ved
lærde skrifter og polemik med europæiske teologer op
trådte han som forsvarer for den lutherske lære mod
katolske og calvinske gejstlige. I sin paristid lagde Ma-