252 / 467
1859 fik København nye vandforsyningsanlæg, der skaf
fede drikkevand gennem artesiske boringer, og Emdrup
Søs vand aflededes dels i åbne, dels i lukkede ledninger.
Et par hundrede år efter, at Københavns beboere
havde opdaget Emdrup Søs fordele, opdagede en køben
havnsk gejstlig Emdrup landsby. Enevældens Køben
havn voksede hastigt, i 1660 havde København ca. 80.000
indbyggere, i 1700 havde byen 60.000, og i 1769 havde
København 98.000 indbyggere. Denne hastige vækst i be
folkningen havde også ubehagelige bivirkninger i byen.
der lå strengt afgrænset inden for sine skærmende volde,
og det blev derfor mode fra slutningen af 1600-tallet for
de velstående at rejse på landet om sommeren. De første
landliggere fra København søgte ud ad Københavns to
nordlige udfaldsveje, Strandvejen, der i 1600- og 1700-
tallet var hovedlandevej til Helsingør, skønt den var san
det og dårlig at befare, og Lyngbyvej, der var anlagt af
Frederik d. 2. som direkte forbindelse til Frederiksborg,
og som efter bestemmelse i 1585 kun måtte befares af de
kongelige herskaber eller vejfarende med nøgler og pas
fra hoffet eller regeringskollegierne; først ca. 1770 åb
nedes vejen for offentligheden mod erlæggelse af bom
penge, og indtil da måtte alm indelige vejfarende med
ærinde i Nordsjælland benytte Vangedevejen eller vejen
over Lygten, Emdrup, Gentofte og Jægersborg til Lyngby,
en markvej, hvis kurver følger bymarkernes skel.11 Hvad
enten rejsende benyttede denne vej, eller de havde pas til
Lyngbyvej, hvorfra Emdrup vejen førte gennem bymar
ken op til den højere liggende Emdrup landsby ved søens
sydvestlige ende, var landsbyen synlig for alle forbi
farende, og den har engang i slutningen af 1600-tallet
fristet en københavnsk gejstlig, Johannes Bremer, til at
bygge sig et hus i landsbyen. Landstedet blev anlagt på
den nuværende Emdrupborgs grund, og selv om ejen
dommen ret hyppigt skiftede ejere, vedblev den at eksi
238
Kamma Struwe