250 / 467
236
Kamma Struwe
Emdrup Sø er kunstig; oprindelig fandtes der i Køben
havns omegn kun een naturlig sø, nem lig den nu udtør
rede Lersø; hvor den nuværende Emdrup Sø er, fandtes
en bæk. Allerede i middelalderen brugte man bækkens
vand til opstemning for at kunne drive en mølle, som i
alt fald i 1370 var i drift.8 Man afskar den tidligere bæks
— nu mølledammens — naturlige afløb til Øresund og
gravede en kunstig forbindelse fra Emdrup Søs sydøst
lige hjørne til Lersøen; overløbet fra Emdrup Sø ses
endnu, hvor Lundehusvej udmunder i Lyngbyvej, og
vandets naturlige bane i terrænet ses på den østlige side
af Lyngbyvej i den dybt forsænkede Lundeskov.
Allerede i 1500-tallet var Emdrup Sø opstemmet til den
nuværende kote, ca. 15 m, og denne høje beliggenhed ud
nyttede København i 1570’erne ved at anlægge trykled
ninger ind til byen til forsyning af de tre offentlige
springbrønde på Gammeltorv, Amagertorv og Højbro.
Trykledningerne kaldte man springvand, fordi vandet
ved sit eget tryk kunne løbe i en stadig strøm ud af en
tud, ledningerne var udborede træstammer. I 1593 ud
videdes denne vandforsyning, idet private mod betaling
fik tilladelse til at lede vand ind i husene gennem stik
ledninger til hovedrenderne.9
I begyndelsen af 1600-tallet øgedes Emdrup Søs betyd
ning for Københavns vandforsyning, ved at vand gennem
render lededes til søen fra Gentofte Sø og fra Utterslev
Sø; lige til 1859 benyttedes overfladevandet trods al for
urening til drikkevand, og København ofrede igennem
århundrederne meget på at rense Emdrup Sø og ved
ligeholde søbredderne, således at søen ikke groede til.
O. 1620 byggedes Lundehuset ved søens sydøstlige bred,
og der boede en kongelig opsynsmand, som passede fisk e
vandet, vejen og slusen. I adskillige år var denne opsyns
mand desuden fuglefænger, og det gav anledning til, at
Lundehuset en tid fik navn af Fuglefængerhuset.10 I