Previous Page  250 / 467 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 250 / 467 Next Page
Page Background

236

Kamma Struwe

Emdrup Sø er kunstig; oprindelig fandtes der i Køben­

havns omegn kun een naturlig sø, nem lig den nu udtør­

rede Lersø; hvor den nuværende Emdrup Sø er, fandtes

en bæk. Allerede i middelalderen brugte man bækkens

vand til opstemning for at kunne drive en mølle, som i

alt fald i 1370 var i drift.8 Man afskar den tidligere bæks

— nu mølledammens — naturlige afløb til Øresund og

gravede en kunstig forbindelse fra Emdrup Søs sydøst­

lige hjørne til Lersøen; overløbet fra Emdrup Sø ses

endnu, hvor Lundehusvej udmunder i Lyngbyvej, og

vandets naturlige bane i terrænet ses på den østlige side

af Lyngbyvej i den dybt forsænkede Lundeskov.

Allerede i 1500-tallet var Emdrup Sø opstemmet til den

nuværende kote, ca. 15 m, og denne høje beliggenhed ud­

nyttede København i 1570’erne ved at anlægge trykled­

ninger ind til byen til forsyning af de tre offentlige

springbrønde på Gammeltorv, Amagertorv og Højbro.

Trykledningerne kaldte man springvand, fordi vandet

ved sit eget tryk kunne løbe i en stadig strøm ud af en

tud, ledningerne var udborede træstammer. I 1593 ud­

videdes denne vandforsyning, idet private mod betaling

fik tilladelse til at lede vand ind i husene gennem stik­

ledninger til hovedrenderne.9

I begyndelsen af 1600-tallet øgedes Emdrup Søs betyd­

ning for Københavns vandforsyning, ved at vand gennem

render lededes til søen fra Gentofte Sø og fra Utterslev

Sø; lige til 1859 benyttedes overfladevandet trods al for­

urening til drikkevand, og København ofrede igennem

århundrederne meget på at rense Emdrup Sø og ved­

ligeholde søbredderne, således at søen ikke groede til.

O. 1620 byggedes Lundehuset ved søens sydøstlige bred,

og der boede en kongelig opsynsmand, som passede fisk e­

vandet, vejen og slusen. I adskillige år var denne opsyns­

mand desuden fuglefænger, og det gav anledning til, at

Lundehuset en tid fik navn af Fuglefængerhuset.10 I