330 / 467
316
H. D. Schepelern
hj ørnet af Tegl gårdstræde
og kaldes „tøj-, grov- og
øksesmed“.
7. Nicolay Frederik Meyer (borgerskab 5. 10. 1791) har
1792 erhvervet
Øster Kv . gi. nr.
1 1
, ny t nr. l i på
Østergade
gennem sit ægteskab med enken efter
sværdfeger Frederik Plockross, som var søn af 1767
nr. 2.
Det fremgår af de to første oversigter, at branden 1728
ikke har været en så skelsættende faktor i sværdfegernes
placering, som man måske kunne have ventet. Det er
ikke mærkeligt, at de få sværdfegere, som i 1727 boede
vest for Købmagergade, i 1733 er forsvundet herfra, så at
alle Københavns sværdfegere nu bor i de østlige kvarte
rer; de vestlige var jo hårdt medtagne af branden. Men
det var i det hele taget få sværdfegere, der blev gjort
hjem løse ved denne, og tyngdepunktet lå i forvejen i
Øster og Købmager Kvarterer. Af de 15 sværdfegere i
1727 er kun 5 direkte berørt af branden:
J. Chr. Plock-
ross ’
gård på Købmagergade (Frimands Kv. nr. 103) er
brændt, og han er flyttet til Østergade i 1733.
Morten
Olsen Kloft,
der 1717 havde ejet en ejendom i Store Kan
nikestræde (Klædebo Kv.), er formentlig blevet boende i
nabolaget, og han flytter efter branden til Peder Madsens
Gang i Øster Kv.
Tobias Pi t s chman
i Læderstræde
(Strand Kv. nr. 33) falder lidt udenfor, da han ernærer
sig som puddersælger. Den eneste rigtige sværdfegerejen-
dom, som er forsvundet ved branden, bliver da
Caspar
Hansen Schøllers
på V imm elskaftet (Snarens Kv. nr.
166), som synes at have været tilholdssted for sværdfe-
gervirksomheder gennem nogen tid, idet sværdfeger
Hen
rik Henr iks en Gral
bor her allerede 1708. Skattemand
tallet 1669 nævner en sværdfeger
Jørgen Haene
i Snarens
Kvarter. Sværdfeger
Pou l Nielsen Truge,
som havde flere