322
O. Kølin
rikansk fødte fysiker Benjamin Thompson, greve af
Rumford, en ret eventyrlig skikkelse, som kom til at
spille politisk rolle i flere lande, men som i Bayern fik
en afgørende indflydelse på en vidtgående social reform-
virksomhed. Den anden virkede nærmere Danmarks
grænser. Det var baron Caspar v. Voght. Han var filan
trop, ejer af godset Flotbæk og dansk etatsråd. Baron
Voght udlægges som opfinder til den brændselsbesparen
de ovn, som almindeligvis tillægges grev Rumford, og det
nævnes, at han derved har opnået berømmelse i Hamburg
og W ien.2
Det blev dog Rumford, der kom til at lægge navn til
projektet herhjemme. Ideen er den simple, at det er
brændselsbesparende at frem stille mad i store portioner,
og at man i stedet for at koge ingredienserne hver for sig
kogte dem alle på een gang. Hertil kom så den specielle
af Rumford opfundne brændselsbesparende kogemetode.
Hans speciale som fysiker var varmelære. I København
blev de ideer, Rumford havde fremsat, alm indeligt sam
taleemne, og den københavnske presse gik ind for sagen,
„Politivennen“, et blad, som almenvellet i særlig grad lå
på sinde, skrev den 8. november 1800:
„I Paris og flere store Steder kunne de Fattige paa
dertil indrettede offentlige Spisekvarterer faae Rum-
fordsk Suppe for deres Skilling. Burde man ikke i det
armodsfulde Kjøbenhavn, med større Føje, aabne de
mange Trængende Adgang til dette saa sunde og fødende
Næringsmiddel, der evigt vil gjøre sin Opfinders Navn
v e ls ig n e t.............. “
Resultatet lod ikke længe vente på sig. Allerede 22.
november kunne bladet meddele, at fattigvæsenet er ved
at indrette garderstaldene på Christiansborg til et køk
ken, der skal koge suppe efter Rumfords metode. Men
også det private in itiativ var ude, og det havde ikke rigtig
„Politivennen“s bevågenhed. Bladet retter en stærk kritik