339 / 467
Kollektiv bespisning i 19. årh.
325
ønskede det, kunne få spisebilletter for deres indskud, og
dem kunne de så fordele til fattige, de kendte. Resten af
maden, der kunne laves for de penge, som var til rådig
hed, fordelte komitéen.
Denne besp isn ingsanstalt kom til at virke gennem det
meste af århundredet, og den fik forskellige efterlignere,
således Nørre- og Østerbros Bespisningsforening, der op
rettedes under koleraepidemien 1853, og som har fortsat
sin eksistens ind i dette århundrede. Senere oprettedes
bespisningsforeninger i andre bydele.6
Men det, der skulle gøre den kollektive bespisning vir
kelig effektiv, var dog anvendelsen af den moderne tek
nik, først og fremmest dampen.
Den slesvigske krig og koleraen havde udmarvet be
folkningen, og da vinteren 1855— 56 blev meget streng,
var forholdene på dette tidspunkt aktuelle for gennem
førelse af en større kollektiv bespisningsanstalt. Kun en
lille impuls skulle der til, for at initiativet skulle blive
taget. Denne impuls kom fra dagbladet „Fædrelandet“,
der den 1. december 1855 bragte en artikel om det eges-
dorffske dampkøkken i Linden ved Hannover.
Georg Egesdorff, der var fabriksejer, havde oprettet et
dampkøkken, der kunne frem stille 3000 portioner m id
dagsmad daglig. Prisen for maden, 13 pfennig (6 sk.
dansk), var så lav, at enkeltfam ilier ikke kunne frem
stille maden så billig. Det var igen kollektivprincippets
brændselsbesparende idé, der havde givet Egesdorff im
pulsen til køkkenets oprettelse. Kogningen af maden
skete ved umiddelbar påvirkning af ingredienserne med
damp ved overtryk. Han benyttede damp, der havde 1 at
mosfæres overtryk og en varmegrad af ca. 96° reaumur. I
hans bespisningsanstalt, der havde fået mange efterligne
re over hele Tyskland — i Hamburg var der alene 4 —
kunne man enten spise på stedet i en dertil indrettet
spisesal eller afhente maden til indtagelse hjemme. „Fæd