342 / 467
328
O. Kølin
„Fædrelandet“s redaktør Carl Ploug indledte mødet ved
at sige, at ganske vist havde hans blad givet den første
impuls til selskabets start ved at bringe en oversigt over
det egesdorffske dampkøkkens virksomhed, men han
gjorde opmærksom på, at æren for selskabets tilblivelse
alene tilkom bogholder Julius Helbnann.8
Man nøjedes på mødet med at give aktieselskabet nav
net Foreningen „Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken“
og at nedsætte en arbejdskomité, der blev bemyndiget til
at træffe de fornødne skridt til dampkøkkenets virkelig
gørelse og til at indkalde aktiekapitalen, når den fandt
det påkrævet. Arbejdskomiteen kom til at bestå af bog
holder Hellmann, agent H. A. Clausen9 og kommandør
C. E. van Dockum.10
Arbejdskomiteen arbejdede med stor energi. „Fædre
landet“ skriver, „at det er ikke uden Interesse at se,
hvorledes en Sag kan fremmes, naar kun alvorlig Villie
og Tillid til dens Fremgang leder de Mænd, der stille sig
i Spidsen for samme“.
Det havde været hensigten at leje lokaler til brug for
køkkenet, men da man ingen egnede fandt, foreslog ko
miteen på en generalforsam ling den 6. februar 1856 at
købe bagergården Købmager Kvarter nr. 18211 i Lille Reg-
negade til en pris af 23500 rdl., i hvilken købesum med
fulgte bageriprivilegiets overtagelse. Man fik samtidig
bemyndigelse til at foretage de bygningsforandringer, der
måtte findes fornødne, uanset at udgifterne hertil måtte
overskride den kapital, foreningen rådede over, og til at
tage prioritetslån eller andet lån til at dække en eventuel
overskridelse.
Den 25. marts 1856 modtog bygningskomm issionen et
af arkitekt I. D. Herholdt12 udarbejdet forslag til de nye
bygninger, der agtedes opført til anstaltens drift. Kort tid
efter forelå Bygningskomm issionens approbation, og ar