345 / 467
Kollektiv bespisning i 19. årh.
331
var medregnet forrentning af aktiekapitalen med 4 pct.
p.
a., hvilken størrelse aktieudbyttet efter lovene ingen
sinde måtte overskride.
I de første fem uger havde man en gennemsnitlig af
sætning på 1581 portioner mad daglig. Efter det første
run tager produktionen noget af, idet man i 1857 efter
årsberetningen på generalforsam lingen gennemsnitligt
har udleveret 1256 portioner daglig, hvilket dog må synes
at være ganske antageligt, når man tager byens daværen
de størrelse i betragtning.
På en generalforsam ling den 15. december 1856 op
lyses, at selskabets ejendom med ældre og senere opførte
bygninger stod i 38700 rdl. Dampkedel, kogeapparat og
vandledninger havde kostet 4250 rdl., køkkeninventaret
ca. 850 rdl., sp isesalsinventaret 1650 rdl., og forskellige
andre udgifter beløb sig til 250 rdl. Ialt var anlægskapi
talen herefter 45700 rdl., til hvis dækning man havde en
aktiekapital på 18100 rdl. og et prioritetslån i Køben
havns Sparekasse på 26000 rdl.
Ved samme generalforsam ling vedtoges selskabets love
og til administrerende direktør valgtes bogholder Julius
Hellmann.
I de første år efter starten var køkkenets omsætning
tilfredsstillende, og driften gav et omend lille overskud.
Men søgningen tog af; i 1858 solgtes gennem snitligt 1163,
i 1859 832 portioner mad, og da man sluttede året 1859,
var den daglige omsætning nede på 550 portioner daglig.
Disse sidste år gav underskud, og virksomheden kom i
gæld til leverandørerne. Ved en generalforsam ling den
28. marts 1860 stillede bestyrelsen forslag om at standse.
Den adm inistrerende direktør mindede ved sin forelæg
gelse af forslaget om, hvad der havde været formålet ved
køkkenets oprettelse; for det første at lette hæderlige og
tilbageholdende fam ilier adgang til at „erholde varm
middagsmad til billig betaling“ og dernæst at danne en