Previous Page  349 / 467 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 349 / 467 Next Page
Page Background

Storpolitiske rygter i 1822

335

stykker af Nordtyskland og Holland som godtgørelse,

hvis han ville afstå Norge til Sverige.2

Ved passende lejlighed havde den svenske kronprins

Carl Johan også underholdt et par engelske udsendinge

om, at han ville knuse det danske monarki; og så kunne

England få de danske øer, medens den jyske halvø ibe­

regnet Slesvig skulle bevare uafhængigheden, Holsten gå

til Tyskland, og Norge tilfalde Sverige uden sværdslag.3

Senere, da Carl Johan var fortørnet over nordmændenes

modstand mod afståelsen til Sverige og mistænkte den

danske regering for at stå bag dem, udklækkede han an­

dre planer til deling af det danske monarki, idet han

stadig ville betænke England med nogle danske øer til

gengæld for ulejligheden med at deltage i Norges under­

trykkelse.4

For den, der havde hørt noget om napoleontidens v il­

kårligheder, behøvede rygtet i 1822 således ikke at stå

som fri fantasi. Man kunne godt tænke sig, at det var

alvor. Det støttedes i de sidste februardage ved, at en

engelsk eskadre var på vej ned i sundet, og det påstås,

at endog børskurserne blev påvirket af snakken. Den

engelske chargé d’affaires i København H. U. Addington

fandt vel endnu på dette tidspunkt, at rygtet var absurd

og mente nok, det måtte skyldes stagnationen i det øko­

nom iske liv og spekulanternes forsøg på at røre op i van ­

dene. De uheldige følger af de såkaldte agiotørers virk­

somhed var efter hans opfattelse mere fremtrædende i

Danmark end i de fleste andre lande.5

Denne rolige vurdering blev dog ikke delt af alle. Da

rygtet havde cirkuleret en fjorten dages tid og stadig

antog fastere form, mente den østrigske chargé d’affaires

i byen, grev F. S. v. Kuefstein, at han ikke længere turde

undlade at give sit hof udførlig underretning. Han hørte

til de diplomater, der gav de vidtløftigste skildringer af