354 / 467
340
Georg Nørregård
haft åndsnærværelse nok til at forlange at blive ført fol
den lokale sognepræst, og på den måde slap han fri.
Som ting, der bidrog til at ophidse stemningen, anfører
Hochschildt, at man ofte så Rosenkrantz forhandle med
Addington, og det hed sig, at en flåde blev udrustet i Eng
land, ganske vist under foregivende af, at den skulle til
Middelhavet. Endvidere blev der sagt, at kong Georg 4.
af England havde forlangt at ægte prinsesse Caroline, og
at hun var imod forbindelsen. Ifølge hoffolks udtalelser
var kongens sygdom i øvrigt blevet fremmet ved en stærk
sjælelig ophidselse, som også havde grebet dronningen,
og prinsessen havde været lettere indisponeret.10
Efterhånden blev det for galt. Rygterne tog en alt for
pågående form. Det er muligt, at sagen kom for i sta ts
rådet. I alt fald endte det med, at regeringen lod ind
rykke en artikel i bladene for at få standset snakken.
Artiklen stod i „Dagen“ den 10. marts og i „Danske Stats
tidende“ den 11. marts; den lyder som følger:
„Jo mindre der gives at bestille, jo mere morer man sig
med snak. Hvo kan da undres over, at man næsten daglig
kedes ved de ord: Der gik et rygte på børsen. Vel er det
sandt, at sådanne rygter, når de ikkun omhandler døg
nets hændelser eller begivenheder, der skal være fore
faldet inden stadens enemærker, af vedkommende selv
bedst vil vorde bragt i det rene; men når rygterne angår
fyrsternes formentligt hemmelige planer, mageskifter og
ting, der kan forurolige enhver borgersamfundets med
lem, så skylder man dem, der kan og vil oplyse den frede
lige borger om sandhed, oprigtigen tak. Vi glæder os
derfor, af sikre kilder at kunne tilkendegive, at de allar-
merende rygter, der her i den senere tid først lønligen,
siden alt mere åbenlyst er omløbne, der til sidst endog
er ommeldt i nogle offentlige blade, ikke har den aller-
ringeste grund, men er, som så meget andet i vore dage,
et produkt enten af ørkesløshed eller af nyhedssyge“.