357 / 467
Storpolitiske rygter i 1822
343
lethed benytte sig af rygtespredning, ikke mindst til po
litiske formål. Hvorvidt rygtet om territorialbyttet mel
lem Danmark og England i 1822 var en frugt af en sådan
bevidst rygtespredning lader sig for nærværende ikke
sige. Det er givet, at kong Carl XIV Johan af Sverige og
hans regering ikke, hvis det passede dem, generede sig
for at udsprede politiske rygter; men der er intet, som
peger hen på, at der i dette tilfælde skulle være kommet
nogen tilskyndelse fra Sverige, og der er heller ikke no
gen sikker påviselig grund til, at en sådan tilskyndelse
skulle være kommet. Ganske vist var Carl Johan altid på
vagt over for Danmark; men der ses ikke at have været
nogen aktuel anledning til at drive propaganda ved den
lejlighed. Hvis ikke rygtet hører til dem, der er opstået
spontant og uden påviselig årsag, må man derfor snarest
tro, at Hochschildt har ret, når han søger skylden ho&
agiotørerne, Københavns egne spekulanter.
N O T E R
!) Hochschildts depeche 21/2 1822, Danica, Riksarkivet, Stock
holm.
2) Depeche fra Skt. Petersburg til København 25/11 1812, tr. i
Danske Magasin 6, II, 61-65; Edv. Holm: Danmark-Norges Historie
1720-1814, VII, 2, Kbh. 1912, 346.
3) B. v. Schinkel: Minnen ur Sveriges nyare historia VII, Stock
holm 1855, 156-57.
4) Instruction pour le Ct. de Loewenhielm [ju li 1814], Konung
Karl XIV Johans papper nr. 23, Riksarkivet, Stockholm ; Yngvar
N ielsen: Aktstykker vedk. Stormagternes Mission til København og
Christiania i Aaret 1814, Christiania V idenskabs-Selskabs Skrifter,
h istorisk-filosofisk klasse nr. 3, Christiania 1897, 96 og 239;
T. T. H ojer: Carl XIV Johan, II, Stockholm 1943, 287-88; om alle
delingsprojekterne: G. Nørregård: Danmark og W ienerkongressen
1814-15, Kbh. 1948, 28-46.
5) Addington til Foreign Office nr. 6, 26/2 1822, F. O. 22/89,