362 / 467
348
K irsten-Elizabeth Jessen
ster, hvilket embede han besad til et års tid før sin død
26. oktober 1590.13 Han begravedes to dage efter i Hellig
åndskirken, samme sted som sin første hustru, og over
dem rejstes et epitafium, der gik til grunde under kirkens
brand i 1728, men findes afbildet i Resens Urbium et
Oppidorum Daniæ Typi.14 Det var den lærde humanist,
Jon Jacobsen Venusin,15 der holdt begravelsesprædikenen
over Marcus Hess, ud fra 1. kapitel af Jobs bog, det kapi
tel, der fortæller om Jobs velstand og fromhed, og om,
at Job, efter at alt, hvad han ejer, er blevet ham frataget,
priser Gud med ordene: Herren gav, Herren tog, Her
rens navn være lovet.
Noget arkiv har Marcus Hess ikke efterladt, lige saa
lidt som der andre steder findes udførlige oplysninger om
hans mangesidige transaktioner. Kun afregninger med
den danske og svenske konge i henholdsvis Rentemester-
regnskaberne i Rigsarkivet i København, og Varuhus-
och-handlingsserierne og Avråkningar och likvidationer i
Kammararkivet i Stockholm giver konkrete tal og omtale
af nogle af de forretninger, den københavnske borgme
ster havde med de respektive fyrstehuse. Det er til brev
stoffet, man må gå, for at få yderligere viden om både
hans og de øvrige samtidige danske købmænds handels
ruter og varer. Gang på gang møder vi Marcus Hesses
navn i forbindelse med handelsforetagender. Hans skibe
sejlede ikke blot til en række danske byer, men til de
fleste af Østersø-havnene, de svenske kystbyer, og langs
Norge gik de til Island. I England og Skotland havde
Marcus Hess forretninger, ligesom han regelmæssigt
havde kontakt med Amsterdam og de øvrige nederland
ske stæder, ja så langt som til Sydfrankrig, Portugal og
Spanien strakte hans interesser sig.
Det var alm indeligt i datiden, at købmand og reder var
samme person, og købmanden Marcus Hess ejede da også