Marcus Hess
3 4 9
en anselig mængde skibe. Hans flådes størrelse er det
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få noget billede
af. Øresundstoldregnskaberne giver i denne sammenhæng
kun liden oplysning. I øvrigt må det jo også bemærkes,
at de skibe, der fra København sejlede til Østersøområ
derne, ikke blev registreret i sundtoldsbyen. Karakteri
stisk for øresundstoldregnskaberne fra denne tid er det
også, at man i regnskaberne kun anførte skipperen og
dennes (skibets?) hjemsted, mens der blot i undtagelses
tilfælde blev gjort bemærkning om ejerforholdet vedrø
rende skibe og gods. — Bemærkelsesværdigt er det der
for, når der i toldregnskaberne for 1569 findes angivet,
at adskillige skippere har ført Marcus Hesses skib og
ladning. — Når det netop er i året 1569, at han udtryk
kelig nævnes som ejer både af skib og gods, som dog ikke
nærmere specificeres, står det sikkert i forbindelse med,
at han i dette år havde påtaget sig at skaffe leverancerne
til flådens udrustning.16
Ialt drejer det sig om m indst 12 skibe, som han havde
i fast rutefart, såvel til indenlandske som til udenlandske
havne, og som flere gange i løbet af året passerede Hel
singør. Af de navngivne 12 skippere, der førte hans skibe,
var de 11 fra Friesland, nem lig 8 fra Harlingen og 3 fra
Bolsward, mens en enkelt har angivet Bremen som h jem
sted. Dette er et godt exempel på, at de nederlandske
skippere og styrmænd var meget eftertragtede som førere
af skibe og i ikke ringe grad blev benyttet også af danske
købmænd og redere.17
Flere af disse skippere går igen i øresundstoldregnska
berne i de følgende år, men dog kun i 1574, 1575 og 1578
sporadisk anført som førende skibe og gods tilhørende
den københavnske borgmester, i hvis tjeneste de vel fort
sat har været. Fra og med 1574 har de som hjemsted
anført København, måske fordi de har erhvervet dansk