367 / 467
Marcus Hess
353
lejlighed og ved andre32 ydede kongen, får man et ind
blik i, når man ser, at den københavnske borgmester i
begyndelsen af 1569 påtog sig at skaffe det nødvendige
til orlogsskibenes udstyr33 og fra slutningen af januar
dette år til begyndelsen af februar det følgende leverede
for 34.260 daler, og fra 21. februar til 1. august 1570
yderligere for 11.083 daler, hvortil kom andre udlæg, som
han foretog for kongen.34 For sine leverancer fik Marcus
Hess betaling dels i form af rede penge, og dels i form af
anvisning på korn fra de forskellige kongelige slotte samt
udlæg i tiendeindtægten fra Viborg og Vendelbo stifter.35
Ved regnskabets afslutning ultimo december 1570 var
kongen alligevel Marcus Hesses debitor fra begge års
regnskab for over 42.000 daler.36— Foruden Marcus Hess
tjente flere andre købmænd på krigen, der førtes fra
1563 til 1570; deriblandt er der måske navnlig grund til
at fæstne sig ved Arent Hoffslag fra Nederlandene. Denne
ydede store leverancer, ligesom Marcus Hess, fortrinsvis
til flådens udstyr, og betales dels i rede penge, og dels
i naturalier, og fik desuden anvisning på øxnetoldind-
tægterne, henholdsvis i Ribe og Kolding.37
Ud fra den nære tilknytning, som Marcus Hess havde
til kronen under Syvårskrigen, har man ment, at han
indtog en halvt officiel stilling, og i denne egenskab skulle
have haft titel af „kongelig majestæts købmand“.38 Den
ne betegnelse kendes fra islandshandelen, hvor Hans
Nielsen, Rasmus Pedersen og Niels Sørensen kaldes kon
gelig majestæts købmænd i Frederik II’s tid. Desuden
kendes titelen fra Sverige, hvor den var betegnelsen for
de købmænd, der forestod opkøbet af de udenlandske
varer, de såkaldte „handlingar“ ved „varuhusene“, den
særlige svenske organisation for forvaltning af natural-
skatterne, hvilken institution foruden i Stockholm, fand
tes i en række svenske byer som Norrkoping, Soder-
koping, Kalmar og Elfsborg, for at nævne de vigtigste.39