372 / 467
358
K irsten-Elizabeth Jessen
havne regnedes blandt dem, der gav mest udbytte, og
bortset fra en enkelt afbrydelse 1572— 76 foregik den
kongelige handel på Nordlandet lige til 1596.
Det må antagelig ses på baggrund af de omfattende
forretninger, Marcus Hess havde med kongen, at han i
1572 fik tilladelse til i de fire følgende år at købe alt det
svovl, tran og andre varer, som kunne fås i havnene Øje
fjord, Skagefjord og Husavik på det nordlige Island, og
bruge al handel dér, som kongen selv hidtil havde gjort,
mod at svare en årlig afgift af 4500 daler plus 2 læster
svovl. Han fik endvidere tilladelse til at lade det svovl,
han fik fra Island, lutre og oplægge i svovlhuset for Kø
benhavns Slot, der lå uden for Østerport. Samtidig måtte
han dog forpligte sig til at skaffe hofsinderne og hof
tjenerne de nødvendige hofklædninger til samme pris,
som andre købmænd kunne sælge det, dog således at be
talingen herfor kunne fradrages den nævnte afgift.55 Det
næste år sluttedes der en ny kontrakt mellem Marcus
Hess og kongen angående Island, og afgiften blev sat
ned, antagelig fordi kongen stadig var i restance overfor
den københavnske borgmester, der ligeledes samme år fik
løfte om at måtte benytte kongens skib, „Morian“, til
at besejle Island med, dog med den k lausul, at de sejl
og tove, som Marcus Hess lod anskaffe til skibet, også
efter at han ikke brugte det længere, skulle forblive på
det.56 Den 10. september57 fik han kvittance på de 18.000
daler, som han skulle svare i afgift af Øjefjord, Skage
fjord og Husavik i de fire år, han havde fået tilladelse
til at besejle disse islandske havne, idet det dog samtidig
blev bemærket, at svovlet, som han havde forpligtet sig
til at levere, ikke var indbefattet i denne kvittance.
Der var imidlertid flere problemer forbundet med
islandshandelen; som tidligere omtalt havde hambur
gerne fra gammel tid haft en særlig privilegeret stilling