375 / 467
Marcus Hess
3 6 1
de sine købmænd på Vestmannøerne til at føre tilsynet
med alle indkøb og salg af kongens varer, både islandske
og udenlandske, og forestå skatteopkrævningen.
Helt udenfor islandshandelen holdt Marcus Hess sig
dog ikke i den følgende tid. Allerede en uge efter drøf
telserne i kancelliet med Niels Kaas fik han tilladelse
til i de kommende år at sejle til Hannefjord og Vapen-
fjord på det sydlige Island, idet han skulle svare den
sædvanlige told, d.v.s. 1 portugaløs af hvert skib, som
han sendte derop. Desuden skulle han forpligtige sig til,
som vanligt, at bringe indbyggerne gode varer til rime
lige priser, samt bruge „ret mål og vægt“.64 Tilladelsen
blev givet for 3 år, og Marcus Hess synes ikke efter pe
riodens udløb i 1579 at have fået fornyet overenskom
sten. Hvor meget han benyttede sig af den, vides ikke,
men det første år havde han i hvert fald to skibe der
oppe,65 og i marts 1578 fik han yderligere koncession på
at lade sine skibe sejle til 3 havne på Islands sydlige
kyst, nem lig Stappen, Reffet og Grindefjord.66 — Der
efter høres der intet om Marcus Hess i forbindelse med
handelen på Island.
Handelen på Sverige.
Siden Kalmarunionen havde der hersket gensidig han
dels- og toldfrihed mellem de nordiske riger. Trakta
terne efter unionens definitive ophør stadfæstede da også
denne praksis, og det samme gjorde fredsslutningen i
Stettin i 1570 efter Syvårskrigen. Ved de grænsemøder,
der i de følgende årtier blev afholdt mellem de danske
og svenske rigsråder, blev der fra begge sider fremsat
klager over m isligholdelse af disse bestemmelser i freds
traktaten. Fra dansk side drejede klagerne sig navnlig
om, at de danske købmænd, især i grænseegnene, fik lagt
hindringer i vejen, og danske skibe udsattes for overgreb
fra den svenske flådes side, når de var på vej til eller
24