362
K irsten-Elizabeth Jessen
fra Narva, hvor de ifølge freden i Stettin havde ret til
at handle frit. — Blandt de danske købmænd, der hand
lede i Sverige, finder vi også Marcus Hess, der gennem
sin faktor i Stockholm, Didrich Harder, havde udstrakte
forretninger med den svenske konge, adel og borgerstand.
Det er således under Harders navn, man i registrene til
„handlingarna“ i Stockholm Slots regnskaber skal søge
oplysning om Marcus Hesses salg til den dérværende
kongelige majestæts købmænd, der varetog opkøbet af
de udenlandske varer på den svenske konges vegne. Den
københavnske borgmesters handel var i årene fra 1571
til 1582 af et ikke ringe omfang, ialt leverede han varer
for over 37.000 daler, og som de øvrige købmænd, der
havde handel med den svenske konge, måtte han ofte
vente i årevis på sin betaling. Marcus Hesses leverancer
bestod fortrinsvis af engelsk klæde, silke, salt og vin
samt krydderier af de mest forskellige og raffinerede
sorter.67 Hans betaling var foruden smør, skind og huder,
osmund- og stangjern, rå- eller pladekobber, samt tjære,
og ved et par enkelte lejligheder også skibe,68 således i
1581 skibet „Angermannen“, der vurderes til 2500 daler,
men overlodes den københavnske borgmester for en leve
rance af klæde for 1250 daler. I 1582 havde Didrich
Harder, Marcus Hesses tjener, den sidste større levering,
og derefter forsvinder såvel hans som hans husbonds
navn helt ud af de svenske regnskaber. At Marcus Hess
således var en af den svenske konges forretningsforbin
delser, var sikkert en medvirkende årsag til, at han —
i lighed med flere andre af de købmænd, vi træffer i
„handlings“-regnskaberne — af og til opnåede d ispensa
tion fra udførselsforbud og fritagelse for betaling af
accise af fremmede drikke, og tilsyneladende uden større
besvær fik tilbagegivet eller erstattet det gods, som han
havde haft om bord på arresterede skibe, der tilhørte