379 / 467
Marcus Hess
365
antydede nem lig diskret i sit brev til rigshofmesteren, at
Marcus Hess jo altid i sit eget navn og uden at lade no
gen mærke, at kongen var informeret om sagens rette
sammenhæng, kunne få det omtalte lybske gods leveret
til sig i København, hvor han så kunne forsøge at afsætte
det til en god pris, og derefter kunne kongen handle med
den københavnske borgmester.77 — Realiteter kom der
imidlertid aldrig ud af ovennævnte forslag, og sagen
lader sig ikke efterspore nærmere.
Men det vidner i høj grad om, hvor store forretninger
Marcus Hess må have haft, eller samtiden mente han
havde, at det svenske rigsråd kunne nære sådanne planer
og tanker om hans betalingsdygtighed. Selv synes han
jo heller ikke at have stillet sig helt afvisende overfor
ideen. En af årsagerne til, at planerne med Marcus Hess
ikke nåede videre, har måske været, at man i Sverige
foretrak at slutte en kontrakt med Arent Hoffslag, den
nederlandske købmand, der også som tidligere nævnt
havde leverancer til den danske konge under Syvårs
krigen.78 Han havde ved tidligere lejligheder ydet den
svenske konge finansiel støtte mod at få anvist forskel
lige naturalieindtægter, som tilfaldt den svenske konge.
Ligesom vi i året 1582 så Marcus Hess foretage sin
store afregning med den danske konge, måtte han også
i lignende anledning samme år rejse til Stockholm —
den eneste gang, vi har oplysning om, at han personligt
har varetaget sine forretninger i udlandet;79 og efter at
han selv i efteråret atter var tilbage i København, opholdt
hans tjener sig i de næste år i Sverige for at inddrive sin
herres udestående fordringer.80
Afregningen, der blev foretaget af kammerregner Per
Håkensen i Stockholm i 1582, på grundlag af regnska
berne fra handlingsregistrene, kom til at udvise en saldo
i Johan III’s favør på c. 2.200 daler, der dog i 1586 ned