Marcus Hess
367
afregning ifølge opgørelsen pr. 9. august 1582. Desuden
var kontrakten blevet Marcus Hess påtvunget under trus
sel om, at han ellers ikke ville få tilladelse til at udføre
kobberet, som han selv med så store vanskeligheder
havde måttet hente i bergslaget, og trods forskellige chi
kaner fra svensk side endelig fået indskibet i Stockholm.
Hvordan sagen i virkeligheden forholdt sig, og hvor
dan den sluttede, findes der ingen oplysning om. Iver
Poulsens mere detaillerede tal og redegørelse synes at
tyde på, at han har haft den afregning dateret 9. august
1582 fra den svenske „fornemste cammerer“ Per Håken-
sen, således som han påstod at have det. Hans krav om
at se nøjagtige uddrag af de svenske regnskaber må be
tragtes som fuldtud berettiget, og siden de svenske fuld
mægtige ikke har vist ham synderlig interesse eller op
mærksomhed, endsige efterkommet hans krav, skyldtes
det formentlig, at de ikke har haft de exacte op lysn in
ger vedrørende Marcus Hesses økonom iske transaktio
ner med den svenske krone for hånden.
Om end vor viden om Marcus Hesses forretninger og
foretagender kun synes at være ret sporadisk, tegner der
sig dog et billede deraf. Fra de baltiske og russiske havne
har han exporteret huder, skind, hør og hamp samt
korn. Fra Sverige og Danzig har han hentet kobber og
jern, der for en stor del brugtes til den danske flådes
udrustning. Fra Danmark og Norge udførte han fortrins
vis korn og sild, der afsattes i Atlanterhavslandene. Fra
Spanien, Portugal og Frankrig kom hans skibe lastet
med salt, vin og krydderier, hvis han da ikke foretog
sine køb af disse varer i Nederlandene, hvortil han især
bragte sine kornlaster. Endelig købte han klæde i Eng
land, en artikel, som han forsynede både det danske og