374 / 467
360
K irsten-Elizabeth Jessen
ne på Island ikke ville sælge deres varer til ham, så han
blev nødt til at lade sine skibe gå tomme tilbage til Kø
benhavn. — Kongen, der skulle fordele sol og vind lige,
befalede Johan Buckholt at give ordre til, at de ved Øje
fjord, Skagefjord og Husavik havnene nærmest boende
lagmænd og sysselmænd skulle sørge for, at bønderne
dér, som havde varer —- fortrinsvis svovl og tran —
solgte dem til Marcus Hesses fuldmægtige og tjenere. Til
gengæld skulle Marcus Hess holde rimeligere priser på
de varer, han førte til Island.62
Da tidspunktet kom for fornyelsen af overenskomsten
mellem kongen og Marcus Hess på disse tre nordlige
havne, har den sidstnævnte gjort op med sig selv og fun
det ud af, at udgifterne ikke stod i et rimeligt forhold
til indtægterne, og at der var for mange vanskeligheder
forbundet med denne handelsvirksomhed, dels på grund
af konkurrencen fra Hamburg, hvis købmænd kunne
bringe billigere varer derop i ly af smugleri, og dels fordi
han som nævnt havde vanskeligt ved at få bønderne til
at afhænde deres produkter til sine fuldmægtige, der ofte
har været tvunget til at sælge under den fastsatte pris.
I hvert fald erklærede han i en samtale med kansleren
N iels Kaas, at han ikke længere var interesseret i at be
sejle disse steder, i det m indste ikke på de samme vilkår
som hidtil. Han ønskede en for ham fordelagtigere kon
trakt. Men kongen fandt, at den afgift, som Marcus Hess
tilbød, var for lav, og at det i så fald måtte være til større
fortjeneste for majestæ ten selv at lade skibe sejle til de
omtalte havne, og gav derfor Christoffer Valkendorf be
faling til i løbet af efteråret 1576 at gøre skibe klar til
denne expedition, både ved i tide at bestille fetalje og
andre varer, der kunne sendes til Island, og sam tidig
sørge for, at der kom det nødvendige mandskab til sk i
bene.63 Indtil 1596 drev kongen denne handel på de tre
nordlige havne for egen regning, ligesom han fortsat hav