370 / 467
356
K irsten-Elizabeth Jessen
sked om straks at gøre skibene sejlklare. Ordren havde
den ejendommelige tilføjelse, at han endelig ikke måtte
lade de danske udsendinge, der skulle hente skibene,
mærke, at han først havde fået befalingen nu, men be
tone, at det var danskernes egen skyld, at skibene så
sent blev gjort sejlklare.50 — Denne arrestation af den
danske konges egne skibe var sikkert en ikke uvæsent
lig årsag til, at de danske fuldmægtige ved grænsemødet
i 1580 særligt skulle tage spørgsmålet op om de mange
svenske opbringelser af danske borgeres skibe på det
narviske farvand, og kræve erstatning for den skade, der
derved var påført de danske undersåtter, der netop gen
nem freden i Stettin var sikret den frie sejlads til Narva.
I 1583 leverede Marcus Hess atter store partier af
svensk stangjern og kobber til Bremerholmen, og kon
gens gæld til ham, c. 9.500 daler, blev som vanligt udredt
dels i rede penge, og dels i naturalier, korn og smør fra
slottene i København, Nykøbing, Kalø, Silkeborg og Ål-
borghus, og der overførtes kun c. 1500 daler til næste års
regnskab.51 I 1586 fandt den sidste store opgørelse mel
lem Marcus Hess og kronen sted i rentekammeret,52 og
hans betaling for det stangjern, hamp og klæde, han i
de foregående år havde afhændet til kongens og rigernes
behov, bestod som ved tidligere lejligheder foruden af
rede penge, i anvisning på toldindtægter, dels fra Køben
havn og dels fra Norge, samt naturalier fra Kalø Slot.
Isiandshandelen.
Et særligt kapitel af Marcus Hesses virksomhed er
hans handel på Island. Hvor tidligt han er i gang med
denne, vides ikke med bestemthed, men antagelig har
han næppe deltaget deri, førend han i 1564 var blevet
medlem af Københavns magistrat og derigennem fik ret
tighed til at besejle islandske havne. I 1566 fik han med
nogle medredere tilladelse til at handle i Boesand i Guld-