HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

352

K irsten-Elizabeth Jessen

dér i eget navn at forhandle om køb af salt hos de frem

mede skippere, der ikke måtte mærke, at Marcus Hess

handlede på kongens vegne.26

I juni to år senere skulle Marcus Hess atter til sund

toldsbyen;27 denne gang for at forhandle med de passe

rende skippere

0111

eventuelle lån til kongen. D isse hverv

udførte Marcus Hess til kongens tilfredshed. Lånet kom

i stand blandt andet hos de to amsterdamskippere Cor

nelius Weltman og Johan Falcksen, der som et udtryk

for den kongelige taknemmelighed i den anledning op

nåede fritagelse for told og lastepenge, samt anden be

sværing, dog med tilføjelse, at den sædvanlige told skulle

være uforkrænket.28

Af øresundstoldregnskabernes udgiftsside fremgår det,

at Marcus Hess i 1566 forestod en væsentlig del af hande

len mellem kongen og de udenlandske skippere. Og af

tolderen Henrik Mogensens korrespondance med stat

holderen i København, Mogens Gyldenstierne, kan vi se,

at flere hollandske skippere, der havde vin og salt om

bord, fik passerebrev mod, at de i København henvendte

sig hos Marcus Hess, der havde fået befaling til at handle

med dem.29 Har disse handeler været til kongens tilfreds

hed, så var der ikke idel glæde hos de nederlandske køb

mænd over den måde, Marcus Hess varetog sine opgaver

på. I efteråret 1566 beklagede det nederlandske gesandt

skab sig til Frederik II bl. a. over, at Marcus Hess som

„collecteur binnen der Stadt van Coppenhagen“ afkræ

vede dem specielle afgifter, og de fik løfte fra kongen

om, at dette skulle ophøre.30

Marcus Hess var også i stand til selv at yde Frederik II

finansiel hjælp, og som tak fordi han tilbageleverede et

gældsbrev på en sum penge, kongen skyldte ham, fik

han i 1568 tilladelse til at lade et 100 læster stort skib

lastet med salt løbe frit igennem Øresund til Narva.31

Hvor store forstrækninger Marcus Hess både ved den