364 / 467
350
K irsten-Elizabeth Jessen
borgerskab ud fra ønsket om at opnå de faciliteter, der
var forbundet dermed, også ved passage gennem Øre
sund.18
Det må formodentlig ses i forbindelse med hans rolle
som skibsreder, at han i 1563 stod i spidsen for det sel
skab, der påtog sig driften af fyret på Kulien,19 og vi har
også ret til at gætte på, at han sammen med flere andre
københavnske købmænd har stået bag ved initiativet til
forfattelsen af Frederik II’s søret fra 1561.20
Det var ikke underligt, at Marcus Hesses omfattende
handelsvirksomhed måtte medføre en række vanskelig
heder, ikke blot af rent kommerciel art. Opbringelser og
plyndringer af sørøvere, der ofte udførte deres arbejde
med myndighedernes mere eller mindre sk ju lte tilladelse,
beslaglæggelse af skibe og gods var ikke ukendte fæno
mener for datidens købmænd. Et af de halmstrå, de greb
efter som støtte for deres krav, var fyrsternes forbøn.
Den danske konges kancelli’er var derfor som hans fyr
stelige kollegers i udlandet i vid udstrækning optaget af
at udfærdige forskellige „forskrifter“ til de hårdt ramte
købmænd, der henvendte sig hos majestæten med deres
klager i håb om at få hjælp. — I Tyske Kancellis regi
stranter findes der en række kopier af breve angående
borgmester Marcus Hess. D isse skrivelser (fra 1560 til
1590), ca. 30 ialt, indeholder som regel en anmodning
fra den danske konge til modtageren, oftest en fremmed
potentat eller magistraten i en by, om at være hr. Marcus
Hess behjælpelig med at få sin ret, hvad enten hans
klagemål havde drejet sig om, at hans skibe og gods var
blevet taget af pirater, eller havde været genstand for
arrestation af en eller anden uretmæssig karakter.
For Marcus Hess har det uden tvivl været af betyd
ning for udfærdigelsen af de kgl. breve, at han allerede
fra slutningen af 1550-erne var en af leverandørerne til