368 / 467
354
K irsten-Elizabeth Jessen
Tilsyneladende er det kun ved en enkelt lejlighed i 1569,
at Marcus Hess i rentemesterregnskabet benævnes som
kongelig majestæts købmand, og siden ses titelen ikke
at have været benyttet i forbindelse med hans navn.40
Igennem 1570-erne var Marcus Hess fortsat storleve
randør til kongen af klæde, silke, stangjern, kobber og
«n række forskellige købmandsvarer, hvoraf krydderier
og vin er de vigtigste. Endog skibe solgte Marcus Hess
til kongen. Nogen fast kontrakt i lighed med den, der
blev indgået mellem Johan Maria Borch og Peder Oxe
på kongens vegne i januar 1573 angående salpeterleve
rancerne, kom der imidlertid aldrig i stand mellem den
københavnske borgmester og kronen.41 — Som betaling
modtog Marcus Hess foruden rede penge, også korn, sild
og andre varer, og medens kongen i 1579 var blevet ham
c. 9.500 daler skyldig, var det i 1581 Marcus Hess, der
var blevet debitor overfor kongen med en sum på mellem
4000 og 4500 daler,42 og han måtte anmode kongen om
henstand med betaling indtil m ikkelsdag samme år, hvil
ket blev imødekommet; senere fik han yderligere hen
stand til påsken 1582.
I mellemtiden havde kongen afkøbt Marcus Hess et
stort nyt skib, som han tillige med et andet havde ladet
i>ygge 1 Amsterdam,43 for 15.000 daler. Samtidig havde
Frederik II eftergivet ham 1000 daler, som han stadig
var kronen skyldig, og givet rentemesteren Christoffer
Valkendorf besked om at betale de 15.000 daler dels med
penge og dels med varer til en rimelig pris.44 — Det ser
ud, som om Marcus Hess på dette tidspunkt har mødt
alvorlige økonom iske vanskeligheder, og at der har været
tale om, at han skulle opgive sit hverv som borgmester
i byen; men kongen bevilgede imidlertid, at han fortsat
kunne være borgmester i København,45 hvilket han for
blev, indtil han i maj 1589 blev fritaget derfor af rege
ringsrådet.46